Andre Krydderurtehaver

Andre krydderurtehaver i Danmark

Nedenfor er medtaget krydderurtehaver i Danmark – udover vor egen: Holstebro Urtehave.
Måske har vi glemt nogen, fordi vi ikke har kendskab til dem. Send os en mail, hvis du har kendskab til en krydderurtehave, som ikke står nedenfor. Vi har også medtaget klosterhaver eller lægeurtehaver, hvis de har en større samling af krydderurter. Ligeledes har vi medtaget krydderurte-temahaver i botaniske haver og større parkanlæg.
Vi vil anmelde haverne efterhånden, som vi får dem besøgt. Vi har set de fleste, men havde da ikke de kritiske briller på. I anmeldelserne er der også en grundig omtale af haven samt fotos.

Øst-Danmark

Esrum Klosters Urtehave, Esrum, 3230 Græsted.
Har en samling af krydder- og lægeurter. Åben hele året.

Krydderurtebede i Botanisk have i København.
Åben hele året. Sommer halvår: Alle dage 8.30-1800. Vinter 8.30-16.00, lukket mandag

Orø Urtehave, Langdal 5, Orø, 4300 Holbæk.
Åben alle dage kl. 10-17 i perioden 1. maj-1. okt.

Fyn og nærliggende øer:

Klosterhaven, Ved Sct. Knuds kirke, 5000 Odense:
Fin geometrisk have på 1200 kvm. Buksbomomkransede bede. Har en samling af krydder- og lægeurter. Åben daglig.

Den gamle gartners have, Ejlskov, 5471 Søndersø:
4000 kvm privat have og planteskole med et stort udvalg af krydder- og lægeurter. Åben lør- og søndage kl. 10-17.30 1. maj til 1. okt.

Jylland:

Krydder- og lægeurtehaven i Geografisk have i Kolding:
I den store Geografiske Have i Kolding er der en afdeling med krydder- og lægeurter. Haven er åben fra 1. maj til og med 30. september hver dag fra kl. 10.00-18.00.

Krydderurtehaven Plougstrup gl. skole, Jernvedlund, 6771 Gredstedbro:
5000 kvm økologisk krydderurtehave med mange forskellige krydderurter. Desuden Hildegard von Bingen temahave. Åben søndag mellem kl. 10 – 15 + efter aftale fra 1. apr. til 1 okt.

Spøttrup Borgs Have, 7860 Spøttrup:
Klosterhave i renæssancestil med mange krydder- og lægeurter. Åben daglig.

Medicinhistorisk Have, Steno Museet, Universitetsparken, 8000 Århus C
Lægeurter fra 1500-tallet. Åben gennem museet tirs-fre. kl 9-16, lør. kl 11-16.

Krydderurtehaven i Den Økologiske Have, 8300 Odder:
Indeholder bl.a. en temahave med krydderurter. Åben fra påske til og med efterårsferie kl. 10-16.

Øm Kloster Museums Have, Munkevej 8, 8680 Ry:
Danmarks ældste museumshave lægeplanter og planter til øl og mjød. Åben apr-okt kl. 10-16 (mandag lukket).

Asmild Klosterhave, Vinkelvej, 8800 Viborg:
1300 kvm klosterhave. Indeholder kendte og anvendte planter i Danmark år 1100-1400. Åben daglig.
Se anmeldelse.

Snapsehaven i Latinerhaven, Sct. Mogensgade, 8800 Viborg:
Har en temahave med snapseurter. Åben daglig.

Vitskøl Kloster, 9681 Ranum
Krydderurte-, lægeurte-, og snapsehave. Åben St. Bededag – 2. sept kl 10-18 alle dage.

Urtehaven, Fr. Rashvej 9, 9400 Nørresundby:
Have med 300 forskellige læge- og krydderurter. Har en dufthave for blinde. Åben 1. maj-31 aug. kl. 9-19.

Læge- og krydderurtehaven i Bangsbo Botaniske Have, 9900 Fr.-havn.
Temahave med læge- og krydderurter i et større haveanlæg. Åben hele året.

Leave a reply