/ Forside / Krydderurter / andre krydderurtehaver /Asmild Klosterhave/opdateret 20/9-2009
  Asmild Klosterhave, v/Asmild Klosterkirke, Viborg  
 



Udskriv siden

En side tilbage

Tilbage til forsiden

Søg

 
Asmild Klosterhave ligger smukt øst for Søndersø tæt ved den smukke Asmild Klosterkirke. En trappe fører fra Erik Heides skulptur af Gunner Bisp ned til klosterhaven Øverst fra trappen kan man overskue hele haven.

Asmild Klosterhave:

Foto: Asmild Klosterhave fotograferet fra trappen, der fører fra pladsen ved Asmild Klosterkirke og ned til haven. Bag træerne ligger Viborg Søndersø.

Haven er velanlagt med 4 afdelinger. Hver afdeling består af 4 bede omkring et cirkelrundt bed. I alle afdelingerne ses middelalder læge- og krydderurter. En afdeling med 1100-tals planter, en med 1200-tals planter, en med 1300-tals planter og en med 1400-tals planter. Informative tavler ved hver afdeling fortæller om planterne, der blev anvendt i det pågælde århundrede.
De fire æbletræer i de runde bede symboliserer en tidligere abildgård, der har ligget på stedet engang.

Jeg har besøgt haven flere gange. Første gang i 2001, 3 år efter anlæggelsen. Jeg blev dengang meget betaget af haven.
Så besøgte jeg den igen i 2007- her var den ikke særlig velholdt (Havde Viborg Kommune helt glemt haven?). Men da jeg besøger den igen i 2009 kan jeg se, at Viborg igen lever op til sit ry: velholdte parker, haver, grønne områder. Haven er shinet op, de rådne pilefletkanter er erstattet af mursten (munkesten!).
Jeg håber Viborg kommune fortsat holder fast i det både historisk og æstetisk flotte projekt, som Klosterhaven er. Det kræver gartnere, som kender de pågældende planter, for nogle af de gamle klosterurter/middelalderurter er ret så agressive og breder sig ved rodskud (f.eks. mynte) eller ved frøspredning (f.eks. sæbeurt). Og det var bl.a. også det der var gået galt i 2007, hvor der stod sæbeurt overalt.

Anders Bech sept 2009