Blog 3: ? – Svar – Kommentarer vedrørende Spisehaven generelt.

Spørgsmål 2: I vores køkkenhave er der et af bedene, der efterhånden er meget skygget af naboens kæmpetræ – hvad kan vi dyrke af urter i det bed? Lene (apr. 2015)

Forhåbentligt er det et løvtræ, som jo ikke giver så meget skygge i vinter- og forårsmånederne. I så fald er det nærliggende her at dyrke forårsgrønsagerne, der jo vokser til i løbet af vinteren og det tidlige forår: vinterportulak, vårsalat og asparges. Ellers er der mange planter, der klarer sig tilfredsstillende i halvskygge: Grønkål, og også andre kål som glaskål og rosenkål. Bladselleriog rabarber klarer sig fint i halvskygge og til dels også rødbede, bladbede og porre, selv om de nok klarer sig endnu bedre i sol. Midt sommer vil salat gerne have halvskygge, de kan nemlig ikke lide varmen fra en bagende sol. Rukola klare sig fint i halvskygge og ligeså efterårssalaterne endevie og radicchio. Af krydderurter klarer citronmelisse, kvan, persille, mynte, løvstikke, løgkarse og sødskærm sig fint i halvskygge og tildels også dild, havekørvel og fransk esdragon.
Det næste problem med, at man kun kan dyrke nogle bestemte grønsager i ét af bedene, bliver at sædskiftet vanskeliggøres. For også i dét bed bør der være sædskifte. Man skal altid skifte med kulturene, så der kommer en ny kultur i bedet året efter. Læs om sædskiftet HER.
Jeg har selv været udsat for at naboens grantræer voksede op og skyggede for vores køkkenhavebede, men heldigvis er vi på god talefod med naboerne til begge sider, så grantræerne er forlængst væk. Og hos den anden nabo stod et stort træ og skyggede for eftermiddagssolen på vores terrasse. Det var bare at sige det, så blev den først skåret ind og senere fældet. Så en måde at løse problemerne på er som naboer at snakke sammen og være enige om at vi vil ikke genere hinanden. Det er den bedste udvej. AB

Spørgsmål 1:

Jeg skal anlægge nogle højbede på en græsplæne. Hvordan vil du råde mig til at gribe det an? Hvad med græsset kan jeg bare komme jord ovenpå? Hvilken bredde og højde vil du anbefale til højbedene ? Anne K. (febr. 2015)

Svar: I princippet kan du blot stille højbedene ovenpå græsset. Og fylde højbedene med jord ovenpå græsset. Men det kræver at du er sikker på, at der ikke er traktose i græsplænejorden. Så jeg vil anbefale at skrælle græstørvene af og ved gravning på stedet sikre dig, at der ikke er traktose. Desuden skal højbedene helst være vandrette, for så synker regnvandet mere jævnt ned, mens meget af regnvandet ved kraftig regn blot skylder væk, hvis højbedene skråner meget. Altså det er bedst at jævne jorden ud, så den er nogenlunde vandret, inden du stiller højbedene op. Vedrørende bredde og højde anbefales: Mindst 1,10 m i bredden (ellers ikke plads til 2 rk. kartofler). og højst 1,30-1,40 m i bredden (hvis man skal kunne nå ind i bedet uden at træde på jorden). Lave højbede (5-25 cm) kræver mindre vanding. Høje højbede (skåner måske ryggen bedre). Personligt foretrækker jeg lave bede, fordi de sparer på vandingen, og man skal jo alligevel ned på knæ, når der skal såes/luges/udtyndes. Endelig synes jeg også, at lave bede passer bedre ind i haven. Kanten kan f.eks. være et terrassebræt af sibirisk lærk eller to brædder ovenpå hinanden. Det giver en højde på 12 cm (et bræt) eller 24 cm (2 brædder). Gangene mellem højbedene må gerne være så brede, at man kan komme igennem med en trillebør. Sørg for at fylde en god muldjord i højbedene og forbedre den efterhånden med kompost. AB.

Leave a reply