Bønner

Bønner – Phaseolus vulgaris

Bønner er en sund spise, rige på protein, og er nemme at dyrke, når man først har fået dem igang. De giver en masse bønner på en lille plads, i hvert fald hvis sommeren er varm. Bønner ynder ikke kulde. Desværre er rå bønner giftige. Især de rå eller tørrede frø, men i nogen grad også bælgene indeholder et giftigt lektin, som dog nedbrydes ved kogning. Rå bønnebælge skal koge i 5-10 minutter, mens tørrede bønnefrø skal stå i blød i 10 timer og koge ½ time i nyt vand, før man kan være sikker på, at det giftige stof er helt nedbrudt. Så hvis du laver en bønnesalat, så husk at koge bønnerne, inden du putter dem i salaten. 

Der findes mange slags bønner:
Både den lave buskbønne (eller krybbønne) og den høje stangbønne har samme botaniske navn (Phaseolus vulgaris). Og hos bønner ses bælge med forskellige former og farver. Er bælgene små, runde og tynde kaldes de perlebønner, og er bælgene mellemstore og runde kaldes de brydbønner, og er bælgene store og flade kaldes de snitbønner. Er bælgene gule, kaldes de voksbønner.
Sorter:
Buskbønne/Krybbønne:
Perlebønner: Lasso, Provider, Processor, Opera
Brydbønner: Montana, Purple Teepee (rødviolette bælge, der bliver grønne ved kogning)
Snitbønner: Nassau, AdmiresPralbønne fr.dal
Voksbønner: Mont d’or, Sonesta

Stangbønner:
Perlebønner: Marga
Bryd-, violette bælge: Blauhilde
Snit-: Algarve
Voks-: Neckargold

Foto: Pralbønnen. Phaseolus coccineus Painted lady

Pralbønner (Phaseolus coccineus): Dette er en bønne med smukke røde/hvide blomster og med grovere bælge. Pralbønner er mindre vindfølsomme. Pralbønner kan spises. Bælgene tages, inden de bliver for grove:
Lav: Hestia
Stang-: Painted lady

Bønnerne, hvor det er frøene, der anvendes:
Borlotto-bønne (rød-/brun plettede/stribede bælge og frø). Bælgene plukkes, når de har fået en gullig bundfarve, og når frøene er blevet store. Bælges og tørres. Hvis frøene først er blevet tørre skal de sættes i blød natten over inden brug.

Yin-Yang-bønner . Flotte sort-hvide frø. Yin-Yang bønne-bælgene kan plukkes allerede mens de er grønne og tynde og anvendes som snitbønner. Men man kan også lade bælgene sidde til de bliver tykke og gullige og bælge dem og anvende dem som ovenfor anført under Borlottobønner.

Yin-Yang-bønne

Dyrkning:
Bønner kræver varme og godt vejr for at spire og klare sig i starten. Sås derfor først lidt hen i maj. Brydbønner og pralbønner kan normalt først sås medio maj, mens man bør vente til sidst i maj med perle-, snit- og voksbønner.Og hvis der er kulde dér, så hellere 14 dage senere. Jeg døjede i en peiode med bønnefluen, som angreb de spæde kimplanter. Så forkultiverede jeg bønneplanterne i drivhuset og plantede dem senere ud. Dette havde jeg så meget held med, at jeg ofte vælger den metode.
Ydermere kan man gøre det, at man gør bønnebedet klar allerede først i apr. Mærker af, hvor bønnerækkerne skal være til sin tid, og sår så dér først i april spinatrækker midt mellem de markerede bønnerækker. Så står spinaten som ‘læbælter’, den dag bønnerne sås eller plantes ud. Spinat-læbælterne beskytter de små bønneplanter for vind og kulde, og når så bønnerne er godt igang, kan man plukke spinaten og spise/fryse den. Og hvis der er mere spinat, end man vil henfryse, så bare hak spinaten op som grøngødning og lade den kompostere mellem bønnerækkerne.

Bønner, spinat

Foto: De spæde bønneplanterne luner sig mellem ‘læbælter’ af spinat. Bønnerne er ved at være så godt i vej, at spinaten kan plukkes.

Bønnernes start, spiringen, er absolut det sværeste. Er bønnerne først igang er de nemme at dyrke og giver en masse bønner på et lille areal. Og jo varmere sommeren er, desto flere bønner udvikles.

Leave a reply