| Vort drivhus
Danmarks måske eneste (i hvert fald første) hobbydrivhus
med CO2 frit lagervarme:
Der er solfanger på taget ved nyt drivhus. Den leverer
varme ned i et metertykt sandlager under jorden i drivhuset.
I 3 lag ligger her 90 m slanger, hvorfra varmen føres
til sandlageret. Varmen stiger langsomt op i drivhuset, og
holder drivhuset næsten frostfrit vinteren over. Kun
ved frostgrader på -8 til -20 grader er det nødvendigt
med en smule tilskudsvarme. I dette drivhus står, rosmarin,
laurbær, fuchsier mm. vinteren over.
En slange fører også til formeringsbordet. Her
kan varmen dog yderlig forøges med et elkabel med termostat,
så der her kan holdes en jordtemperatur på ca.
18 grader. Her skabes "et drivhus" inde i drivhuset
omkring ultimo febr. Her sås og avles planter fra allerførst
i marts. Og hertil flyttes de kål, peberfrugt, chili,
tomater mv. der er startet op i vindueskarmen inde i huset
omkring i febr.
Allerede i marts måned er der en jordtemperatur i drivhuset
nær de 15 grader, og der kan plantes blomkål først
i marts. I år 2003 plantede vi de første tomater
i jorden d. 31. marts og agurker blev plantet d. 24. april.
D. 7. april havde vi salat og d. 20. april radiser, og d.
8. maj spiste vi de første kartofler fra drivhuset.
Den 15. maj skar vi det første blomkål. Og d.
16 maj den første salatagurk og 5. juni (grundlovsdag)
de første røde tomater.
Alt sammen til en helt CO2-fri fornøjelse!
Der findes en længere artikel (med tekniske specifikationer)
om vort lageropvarmede drivhus i bladet: Praktisk
økologi, nr 3/2004.
Du kan også læse den på nettet.
Klik her

- Drivhus (bemærk solfangeren
på taget bag drivhuset).Solfangeren leverer varme
ned i et sandlager under jorden i drivhuset. Fotograferet
i febr., så drivhuset er indvendigt isoleret med
boblefolie. |
|