Drivhuset

Drivhuset som spisekammer

En tomat skal plukkes fuldmoden. Den får nemlig en særlig fin aroma og smag, når den hænger på planten længst mulig.

I et drivhus opnås et nærmest subtropisk klima. Det betyder at man her kan dyrke de mere varmekrævende planter, samt at man kan forlænge dyrkningssæsonen betydeligt.
Nogle fylder deres hobbydrivhus med tomater, andre med blomster. Men da vi prioriterer spisehaven, ja så får nytteprincippet også lov at råde i drivhuset. Men uanset hvad man dyrker, vil man normalt føle sig midt i et meget frodigt planteliv i sit drivhus, i hvert fald hvis man vander, gøder og passer sine planter. Drivhusets få dyre kvadratmeter jord lægger op til en intensiv dyrkning, som muliggøres af det behagelige klima og en vis arbejdsindsats. Dermed være sagt endnu en gang: frodighed kommer ikke af sig selv. Nu hedder det jo også et hobbydrivhus, så hvis det at dyrke planter ikke er en hobby for en, er det nok ikke et drivhus man skal sætte på ønskeseddelen. Det er jo ikke helt ligegyldigt, om man går syngende glad rundt i sit drivhus og føler at det er ligeså godt som at være ved Gardasøen, eller man går og irriteres over at man ikke kan tage sydpå i 3 uger, fordi man skal gå og passe de dumme tomatplanter som man desværre fik plantet i maj måned.

Ingen gift i drivhuset
For mange år siden gik vi over til økologisk dyrkning i drivhuset og frasagde os samtidig plantesækkene og den automatiske vanding. Det betød en del ekstra arbejde, fordi jorden er blevet udskiftet hvert år for at undgå sygdomme og jordtræthed. Siden er der kommet flydende økologisk gødning i handlen. Men vi er dog fortsat med at skifte jorden, nærmest fordi vi har så megen glæde af den jord vi kører ud af drivhuset. Det er en fantastisk plantemuld til potter, krukker mv.

Uanset hvordan man dyrker i sit drivhus, bør man undgå at sprøjte med gift. Min erfaring siger mig at det i høj grad er muligt. Faktisk er der blevet langt færre skadedyrsangreb siden vi gik over til økologisk dyrkning.
Peberfrugt og chili kan dog være slemme til at tiltrække lus, så dem planter vi i store potter, og hvis lusene så kommer, sætter vi potterne med peber og chili ud på græsplænen og spuler lusene væk med vandslangen. Kommer der lus i en plante, der ikke kan flyttes ud, er en sprøjtning med sæbevand normalt meget effektiv mod lusene. Det sker også, men langt fra hvert år, at agurkerne bliver angrebet af væksthusmider. Hvis man bare opdager miderne i tide, vil det altid hjælpe at sætte rovmider ind i drivhuset. Og en æske rovmider kan man skaffe sig til rimelig penge, og herefter er problemet som regel løst for resten af sæsonen.

Favorita(tv), Dark Red-Black(th), Golden Sunrise

 

Hvad kan man dyrke?
Der er mange muligheder for nytteplanter i et drivhus. Vi har forsøgt os med meget forskelligt, f. eks. meloner og ananaskirsebær, men er vendt tilbage til nogle for os faste afgrøder som salat og blomkål tidligt på foråret og tomat, basilikum, agurk og peberfrugt/chili sommer/efterår og endeviesalat, vårsalat og persille om vinteren.
Og så har vi undgået fersken, kiwi og figen og andre sydfrugter ganske enkelt for at få plads til at fremavle frøplanter af sommerblomster, krydderurter og kål i drivhuset om foråret.
Tomat er en både spændende og forholdsvis nem afgrøde. Ifølge “Den grønne bog” om planters sygdomme og sundhed kan tomatplanten ganske vist få utroligt mange sygdomme. Alligevel står der tomater i de fleste hobbydrivhuse i Danmark. Tomatplanten kræver vand, gødning og tilstrækkelig varme (men heller ikke for meget), samt en udluftning, der sikrer en ikke for høj luftfugtighed, men sikres det, vil den normalt give et hav af fine tomater sommeren over og langt ind i efteråret.
Indtil for hundrede år siden ansås tomaten for en lægeplante med virkning på kærlighedslivet. Siden har man fået øje for, at tomaten er en dejlig grønsag (eller er det frugt? Ja, det er nok den rette betegnelse!), der også har anden virkning. Tomat er rig på vitaminer, mineraler og tilmed antioxydanter. Tomaten har mange anvendelsesmuligheder i køkkenet. Kan anvendes som pålæg , i salatskålen og i sammenkogte retter. Den kan pureres og bruges til suppe, sauce m.v.
En tomat er ikke bare en tomat. Det er ikke lige meget, hvordan den er dyrket. Smagen bliver bedst, hvis den modnes i solskin på planten og plukkes som fuldmoden. Og herefter må den ikke opbevares i køleskabet, derved mister den smag og aroma. Endelig er der stor smagsforskel på de forskellige sorter. Vi har som regel mindst 10 forskellige sorter hvert år og afprøver hvert år nye sorter. Jeg har afholdt flere blind-smagstest af vore tomater for på den måde at finde frem til de bedste sorter. Jeg kan anbefale følgende sorter: Cherrytomat: Favorita. Blommetomat: Flavorino med en fin krydret smag. Cocktailtomat: Gardeners delight. Bøftomat: Black Russian. Alm. tomat: Potentat. Vi har selv disse 6 sorter i drivhuset, men afprøver herudoverandre sorter. Hvis en sort skal opnå fast plads i vort drivhus,  ja, så skal den først og fremmest være velsmagende, dernæst sund og sygdomsfri og endelig må den jo også gerne yde nogle tomater. Læs mere vedr. sorter på tomatsiden.
Tomater kan plantes i drivhuset fra først i maj, mens det er klogt at vente med at plante agurker til sidst i maj eller først i juni. Skulle der komme nattefrost – og det kan det jo sagtens i maj – kan planterne beskyttes ved at sætte aviser omkring planterne natten over.
Hvis man midt i marts planter blomkålene på det sted, hvor der senere skal stå agurker, vil blomkålene være høstet i løbet af maj og jorden er klar til agurkerne.

Basilikum
Her skal krydderurten basilikum have en særlig omtale. Faktisk har den også ord for at styrke kærlighedslivet. Under alle omstændigheden smager basilikum utroligt godt og passer særdeles fint sammen med tomater og i øvrigt sammen med sommerens lette retter. Den er også uundværlig i marinaden til grilkødet.
Den er ret så varmekrævende. Derfor er det en god ide at plante den i potter eller krukker og lade den stå og lune sig inde i drivhuset til den varme sommer forhåbentlig melder sig i juli. Her kan man så sætte krukkerne med basilikum ud på terrassen på et beskyttet sted, og lade sig beruse af deres duft og skønhed.
Er man til pesto, vil man være storforbruger af basilikum, og bør plante den storbladede basilikum. Men der findes mange sorter indenfor basilikum. Den rødbladede er utrolig smuk og bruges især til stegeretter. Den græske basilikum har små blade og er fin at blande i tomatsalaten. Hvis man først er begyndt at bruge basilikum i sommermaden, bliver den hurtigt helt uundværlig.

Leave a reply