En levende økologisk jord

En levende økologisk muldjord i køkkenhaven

I en død jord vil køkkenurterne altid være udsatte, selv om man gøder og vander tilstrækkeligt. Det kan godt være man kan pumpe planterne op, men de vil være udsatte for skadedyr og sygdomme og urten vil mangle i smag og kvalitet.

Køkkenurterne kræver en vital, frugtbar og levende jord. En jord, hvor regnorme, biller, mider, bakterier og svampe omsætter kompost og økogødning. Det frigiver næringsstoffer til planterne, og de små dyr holder på den måde jorden frugtbar. De er uvurderlige samarbejdspartnere for den økologiske haveejer.

regnorm

Hvis man ikke har sådan en levende muldjord i sin køkkenhave, må den tilvejebringes.

Dertil er kompost et must. Kompostér alt biologisk materiale fra have og køkken, og tilfør komposten til jorden. Vær også omhyggelig med at så for- og efterafgrøder af grøngødning i køkkenhaven og tilfør også gerne lidt komposteret husdyrgødning eller champost eller økogødning, især til de kulturer, der er ekstra gødningskrævende.

Fordelene ved en sådan levende økologisk jord er, at det er via “livet”, at næringsstofferne frigives, og jo varmere det bliver i vejret, jo flere næringsstoffer frigives. Dvs. at næringsstofferne frigives på de tidspunkter hvor planten vokser mest og har mest brug for dem. Og planten må sende rødder ud i alle retninger, den må lede efter føden. Den bliver altså mere robust og den får en naturlig tilvækst. I stedet for at blive pumpet op med kunstgødning med ringere smag til følge.

Det er vigtigt, at den levende jord har struktur, er løs, og der er ilt i jorden, For i en sammenpresset, hård jord uden ilt dør “livet” i jorden. Dette opnåes ved, at der altid er planter der gror i jorden, bar jord er en uskik. Og det opnår man ved at inddele køkkenhaven i bede med gange imellem. På den måde undgår man at træde i bedene og træde jorden hård.

Øko-jord god cirkel'kunstig jord'-dårlig cirkel

 

 

Til venstre: God cirkel for øko-jord. Den bliver mere og mere levende.
Til højre: Dårlig cirkel for kunstgødet jord: Den bliver mere og mere ‘død’.

Leave a reply