| |
Udskriv
siden
En
side tilbage
Tilbage til forsiden
Søg
|
|
Vi
besøger Geografisk have i Kolding d. 22. maj 2007 sammen
med 'Urtevennerne'. Fik en rundvisning ved havens inspektør
Astrid Jørgensen. Det var en stor oplevelse. Haven
er meget smuk på denne tid med masser af blomstrende
cornus, rhododendron, virburnum mm. |
|
Krydder- og Lægeurtehaven:
Foto: Inderste del af krydder- og lægeurtehaven
i Geografisk have med pavillon. Udenfor hækkene i begge
sider ligger også en strimmel, der hører til
krydder-og lægeurtehaven.
Haven er anlagt i 1976 og tegnet af landskabsarkitekt Arne
P. Kjær. Klippede takshække indrammer selve krydder-
og lægeurtehaven, hvis bede er omkranset af brosten.
Haven er smuk og velanlagt.
Haven er velpasset. Ingen ukrudt og selvsåede krydderurter
på forkerte steder. Stauder er skåret tilbage.
Der er tilplantet så man ikke ser bare pletter.
Der er problemer med logistikken, fordi krydderurter og lægeurter
er blandet mellem hinanden. De mest giftige lægeurter
er måske nok sat udenfor de to hække, men herude
er der også spiselige krydderurter.
Efter vor mening burde man have holdt de spiselige krydderurter
i det afgrænsede indre område, og så have
sat lægeurterne i de ydre områder udenfor hækkene.
På den måde kunne besøgende bedre skelne
mellem, hvad der erspiselige krydderurter, og hvad der er
lægeurter, som man jo skal omgås med omtanke og
forsigtighed, ja nogle af dem, skal man holde sig fra, da
de er meget giftige.
Endelig savner jeg almindelige krydderurter som purløg,
kinaløg, dild, persille, rosmarin, hvidløg,
kørvel, fransk syre, karse og koriander. Og den bedste
af alle krydderurter, basilikum, er der heller ikke. Den har
ganske vist svært ved at klare sig udendørs i
maj måned, men der kunne vel stå en krukke med
basilikum i pavillonen, som hører til krydder- og lægeurtehaven.
Absolut en af de smukkeste og mest velholdte krydderurtehaver
i Danmark. Blot ærgeligt, at man ikke har revurderet
sortimentet. Og ærgeligt, at man ikke skelner tydeligere
mellem krydderurter og lægeurter.
Anders Bech ultimo maj 2007
|