Kål

Kål – Brassica oleracea

grønkålsbed 2013

Kål er den vigtigste grønsag overhovedet. Først og fremmest fordi den er så sund og vigtig for kroppen, men også på grund de mange kåltyper og  de tusindvis af muligheder vi får for at lave gourmetretter hele året. Straks når vi har spist de sidste af vinterens kål, ja så kan man snart høste de tidlige spidskål og blomkål.
Spis kål flere gange om ugen og du får næppe brug for lægen!

Alligevel vælger mange kålen fra i deres egen køkkenhave. Kål er heller ikke den nemmeste plante at dyrke, men hvis blot skadedyrene holdes væk, så er det super nemt, for klimaet her i Danmark er ideelt til kålavl. Kål har været dyrket i Danmark i flere hundred år. Det er virkelig en nordisk plante.

Hvidkål ormædtKål beskyttet, Kirsten

Kålsommerfuglens larver er sikkert den væsentligste årsag til, at mange danskere opgiver at dyrke kål. Men man skal bare sørge for, at sommerfuglen ikke kan komme til at lægge sine æg på kålens blade. De kan gøres med et tæt net som vist på billedet til højre. Endeligt findes der også et økologisk/biologisk middel (Dipel), som man kan sprøjte med. Kålsommerfuglen flyver først et godt stykke hen i juli, så de tidlige kål bliver ikke ramt af kålsommerfuglens larver. Vi dyrker således kun tidlige spidskål, blomkål og broccoli, og dem høster vi af fra medio juni til medio juli.
Der er ganske vist også kålfluens larver. Kålfluen lægger sine æg – hovedsageligt i maj – ved kålens rod, og larven spiser sig ned i roden – men det er der også råd for. (Se neden for under spidskål).
I den varme sommer 2016 kom der også et angreb af kålmøl. Vi har dyrket kål hvert år siden 1970, og det er første gang vi har set møl i kålene, så vi håber også at slippe fremover. Og skulle de komme igen, kan de holdes ude med net og bekæmpes med det biologiske middel Dipel, der tager livet af såvel kålsommerfugle-larver som kålmøl-larver.
Endelig er der en slem kålsygdom: Kålbrok. Det er en sygdom, som man endelig må holde sig fri af, for er den først i jorden, må man holde inde med kåldyrkningen i 6 år. Man holder sig fri af kålbrok med et strengt sædskifte (helst 5-årigt), ved tilstrækkelig kalk i jorden dér, hvor man dyrker kål (reaktionstal 7), og ved at så og opformere planterne i sygdomsfri jord. For en sikkerheds skyld smider vi aldrig kålstokkene (rødderne) i komposten, selv om vi da aldrig har konstateret kålbrok.

Vi dyrker følgende kålarter i Holstebro Urtehave:

1. Spidskål – Brassica oleracea convar. capitata var. conica (som regel kun en tidlig sort)
2. Blomkål – Brassica oleracea convar.botrytis var. botrytis (som regel kun en tidlig sort)
3. Broccoli – Brassica oleracea var. cymosa italica  (som regel kun en tidlig sort)
4. Hvidkål og rødkål – Brassica oleracea var. capitata  (kun vinterkål, og som regel kun rødkål, da vi dyrker en del savoykål)
5. Grønkål – Brassica oleracea convar. acephala var. sabellica (vi dyrker som regel 4 slags: kruset grøn, kruset rød, palmekål og russisk grønkål, alle vinter)
6. Savoykål – Brassica oleracea convar. capitata var. sobauda (som efterårskål)
7. Rosenkål – Brassica oleracea var. gemmifera (som vinterkål)
8. Knudekål/Glaskål – Brassica oleracea convar.caulorapa var. gongylodes (som halv-tidlig)

Her en om tale af ovenstående kål (i samme rækkefølge). Noget om hvordan vi dyrker dem, om sorter mm.

1. Spidskål:
Normalt dyrker vi blot tidlige spidskål, men har dog også prøvet sensommer-spidskål. De tidlige spidskål sås midt i febr. i vindueskarmen. Så f.eks. 10-15 frø d. 15. febr. og 10-15 igen 1. marts, Så vil høsten sprede sig over længere tid. Omkring 1. marts starter vi en formering i drivhuset op. Så kommer de først-såede herud, bliver priklet og vokser videre i formeringen ved 17-18 grader. Senere pottes de og tages ud af formeringen og står i kasser på jorden i drivhuset. På varmere dage i april sættes kassen udenfor drivhuset i dagtimerne for at blive akklimatiseret. Omkring 20 april plantes kålene ud i køkkenhaven. Forventes der nattefrost i de kommende døgn, fortsætter akklimatiseringen, og udplantningen venter til nattefrosten er afblæst. Kål kan godt tåle lidt frost, men de skal helst ikke have det den første uge efter udplantningen.
Ved plantningen kommer der en smule kalk ned i plantehullet (blot et lille drys/det jeg kan tage  med to fingre). I jorden rundt om planten kommer en lille håndfuld økologisk gødning. Efter plantning lægges lidt fint flis/savsmuld eller lignende omkring plantens rodstok. Det vil forhindre kålfluen i at lægge sine æg ved rodhalsen. Kålfluen plejer at være aktiv fra først i maj.
Husk at kål kræver vand, så undgå at de tørrer ud, hvis regnen udebliver i en længere periode. Så er det nødvendigt at vande
Vi plejer at kunne høste de første spidskål fra midt i juni. Spidskål vokser hurtigere til end hvidkål, og er løsere i strukturen. Intet er mere lækkert end en frisk-skåret spidskål. Spidskål egner sig ikke til at gemme. Nyskåret er de lækre, friske og sprøde. Et fast spidskål kan dog godt holde sig køleskabet et par dage.
Bedste sort er efter min mening Erstling, men den er ikke altid til at få. Så har jeg købt frø af sorten Greyhound. Af de lidt senere spidskål har jeg prøvet sorten Filderkraut, der vokser sig meget stor, smager som sommerhvidkål. Har også dyrket røde spidskål af sorten Kalibos. Den er rød som en rødkål og smager også i den retning.
OLYMPUS DIGITAL CAMERAspidskål, rød 2Sp. Filderkraut 2Fotos:
T.v: Tidlig Erstling-spidskål med lav morgenfrue som kant
Midt: Rød spidskål: Kalibos
T.h: Sorten Filterkraut (60×60 cm).

 
OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAFotos:

T.v: 2 rk. spidskål af sorten Greyhound. Nederst til højre ses, at en af spidskålene er ved at gå ud, mens resten står frodige og med begyndende hoveddannelse.

T.h.: Den visne spidskål er rykket op. Og det ses, at den næsten ingen rødder har. Den er angrebet af larver af kålfluen. De har simpelthen ædt alt inden i rodstokken , så de små trævlerødder slet ikke – eller næsten ikke dannes. Som det ses ligger der flis/savsmuld omkring rodstokkene, for at fluerne ikke kan komme til at lægge æg ned ved rodstokken, men her er det altså gået galt alligevel. Ud af de ca. 150 kål, vi dyrker om året, rammes normalt kun en enkelt p.gr.a. af fluelarver, så det virker alligevel med savsmuld. Ja, vi har da også år uden angreb overhovedet.Uden et dække af savsmuld ville 10-30 % falde.

2. Blomkål:
Blomkål dyrker vi også kun til tidlig høst sidst i juni. Blomkål ynder slet ikke de varme sommermåneder, så det er bedst, hvis den går i hoved inden.
Så fremgangsmåden med såning, opformering og udplantning og pasning er helt den samme som ovenfor med spidskål.
BlomkålBlomkål er ren gourmet – den lækreste af alle kålene. Desværre er den nok også den sværeste at dyrke, fordi den har stor tiltrækningskraft på skadedyr. Det er især kålfluen, der altid foretrækker at lægge sine æg ved blomkålens rodstok. I mange havebøger står der, at det er umuligt at dyrke blomkål økologisk uden at man har en fiberdug over dem. Vi er dog lykkedes med dyrke blomkål på ovennævnte  måde, hvor vi sørger for at have rodområdet dækket med fint flis/savsmuld (se under *Spidskål’.

3. Broccoli:
Broccoli dyrker vi også kun til tidlig høst sidst i juni. Her er særligt vigtigt at undgå kålsommerfuglelarverne, fordi de farvemæssigt falder i med broccoli-hovedets farve, og det er jo lidt pinligt hvis kållarven først opdages på tallerkenen, især hvis det er gæsten, der finder en. Men kålsommerfuglen lægger først sine æg hen i juli, og da har vi høstet vore broccoli forlængst. Endelig klare blancherede broccoli sig fint i fryseren og smager godt i optøet tilstand..
Så fremgangsmåden med såning, opformering og udplantning og pasning er helt den samme som ovenfor med spidskål.
Broccoli i regn

Foto: Det store herover er broccoli. Foto: Det lille billede er af kålen ‘Romanesco’, der egentlig er blanding mellem en blomkål og en broccoli. Den smager rigtig godt. Den bliver til en meget stor plante med et forholdsvis lille hoved. Så der er ikke noget at sige til, at de er dyre i butikkerne, når man endelig finder den. Vi dyrker den ikke hvert år, men den er spændende og sjov at prøve en gang imellem.

Broccoli Romanesco

Broccoli har ord for at være den sundeste af alle kålene, fordi den indeholder særligt mange kræft-hæmmende stoffer.  Det er bl.a. det såkaldte glucosinolat-stof sulforaphane, der dominerer i kåltyperne og ikke mindst i broccoli. Broccoli er desuden rig på A-vitaminer, C-vitaminer, visse B-vitaminer, E-vitaminer og jern. George Bush udtalte i 90’erne: “Jeg er præsident for USA, og jeg vil ikke spise mere broccoli” – enudtalelse, som bestemt ikke behagede ernæringsforskerne, for kål generelt og broccoli især er noget af det sundeste vi kan spise.

4. Hvidkål og rødkål:
Af disse kål dyrker vi som regel kun rødkål, da vi også dyrker savoykål, og dem foretrækker vi smagsmæssigt fremfor hvidkål, og hvis vi endelig skulle få lyst til hvidkål, efter at vi har spist alle savoykålene, ja, så en hvidkål nok den billigste kål i butikkerne – også når man som vi vælger økologisk.
Rødkål dyrker vi som sene kål. Bare de er store inden jul, så er vi tilfreds.
RødkålSavoykål 1OLYMPUS DIGITAL CAMERAGlaskålDe fire billeder her: Først RØDKÅL, så SAVOYKÅL, dernæst: ROSENKÅL, og tilsidst: KNUDEKÅL/ GLASKÅL

5. Grønkål:

På det øverste billede på denne side ses de tre sorter af grønkål, som vi dyrker hvert år: Den almindelige krusede grønne grønkål (Halvhøj kruset). Desuden den røde grønkål, purpurkål (Redbor F1), og endelig palmekål (Nero di Toscana). Desuden dyrker vi nogle år den russiske grønkål (Red Russian).

I Danmark er grønkålen en af vore første haveplanter. Det var den mest almindelige i landbohaven. Den var hårdfør og egnet til forskellige jordtyper. Grønkålens betydning for datidens kost
skal ikke undervurderes. Man hentede grønkål i kålgården hele vinteren og fik derved et godt tilskud af vitaminer og mineraler. Man siger at grønkålen reddede danskeren gennem vinteren i hårde krisetider i 1800-tallet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foto: Russisk grønkål ‘Red russian’

Vi forkultiverer grønkålsplanterne, så de er klar til at plante ud i kålbedet, så snart de tidlige kål er høstet allerførst i juli. Kålsommerfuglen elsker at lægge sine æg i grønkålen (se bekæmpelse ovenfor)

6. Savoykål:

Et fantastisk smuk og dejlig kål, som vi dyrker hvert år. Vi foretrækker savoykål fremfor hvidkål på grund af den fine krydrede smag. For os er savoykål virkelig gourmet.

7. Rosenkål:

Rosenkål er en vinterhårdfør plante, der tåler megen frost. Så man kan plukke løs af gennem vinteren.

8. Knudkål/glaskål: 

Dyrkes hos os som tidlige kål. Smager fantastisk frisk udskåret i små tern i salaten.


Sundhed: 
(gælder alle kål). Der er i dag mange videnskabelige og forskningsmæssige beviser på, at kål er sundt. Kål indeholder indoler, fenoler, flavoner og fibre der har en forebyggende virkning mod kræft, hjerte-kar sygdomme og diabetes 2. Kål er rig på antioxydanter og vitaminer. A og C–vitamin, der styrker immunforsvaret, K–vitamin, der hjælper med at få blod til at størkne, folinsyre – et B–vitamin, der f. eks. medvirker til, at blodet kan transportere ilt rundt i kroppen. Kål indeholder mineraler og kalk, som modvirker sygdomme og knogleskørhed. Kål modvirker mavesår.

Sundhedsrådet  i dag er: Spis kål de fleste dage i ugen.

Madlavning: Der er tusindvis af retter med kål: Supper, tærter, gratin/souffle, salater, mousse/creme/mos/puré, postejer, pesto, pålæg, paté, indbagt, stuvninger, pickles, kogt med bechamelsauce, karbonader/frikadeller, fyld i pandekager eller forårsruller, surkål, brunkål, rouletter, i lasagne, ragout,sammenkogte retter, ovnretter, kål med fyld, wok-mad, i brød. Se opskrifter.

Copyright Holstebro Urtehave.

 

 

Leave a reply