Kinaløg

Kinaløg – Allium tuberosum

Kinaløg ligner og bruges som purløg, den har blot bredere og græslignende blade. Men kinaløg smager som hvidløg og er noget højere i væksten end purløg. Kinaløg har hvide blomster.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foto: Kinaløg i april måned

Dyrkning: Kinaløg sås i det tidlige forår og udplantes på et grosted i fuld sol eller halvskygge. Plant de små frøplanter tæt, så de vokser sammen til en tue. Man kan også dele en sådan tue i flere stykker og få planter på den måde. Den gror bedst i en ikke for tung, men næringsrig jord. De vil som andre løgplanter gerne have lidt kalk. Kinaløg tager sig ud langs en havegang som kant til et staude- eller krydderurtebed. Den kan også stå i en krukke på terrassen.

Historie: Kinaløg stammer fra Kina, hvor den har været dyrket og anvendt i årtusinder, mens den først i de senere år blevet en populær krydderurt herhjemme. Dette hænger måske sammen med, at hvidløgssmagen er gået fra at være hadet til at være elsket over de seneste årtier.

Madlavning: Klippet drys på smørebrød, æggekage, kartoffelsalat og skinke. Blandet i frikadellefars og andre farsretter. Prøv den også i saucer og i salat. Og pynt salaten med de hvide blomster, der springer ud i juli-august.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foto: Kinaløg i blomst

Copyright: Holstebro Urtehave

Leave a reply