Kokleare

Kokleare – Cochlearia officinalis

I 1500-tallet opdagede en tysk læge, at kokleare kan helbrede skørbug. Den kaldes også skørbugsurt, og er den plante, der indeholder mest C-vitamin.

Kokleare er en to-årig urt, der gror vildt i Danmark, især på strandenge. Den har også været dyrket i haverne på grund af dens evne til at helbrede skørbug.

Dyrkning: Kokleare gror bedst i velgødet, fugtig jord. Den må ikke tørre ud. Den kan godt tåle halvskygge, f.eks under et frugttræ. Hvis den har en plet for sig selv her, sår den ofte sig selv, og man vil hele tiden have nye planter på vej. Den er stedsegrøn og tåler let 20 graders frost, så man kan også tage dens blade midt vinter. Den går andet år i blomst sidst på foråret.

kokleare

Foto: Kokleare sået sensommer står grøn gennem vinteren og er på den måde en sikker vinterkrydderurt.

Historie: Kokleare anvendtes af tidligere tiders søfolk på langfart som et middel på skørbug (I Danmark kendt som sådan fra 1400-tallet).

Medicin: Kokleare er den urt, der indeholder mest C-vitamin. Desuden indeholder den glykosid, et bitterstof og garvesyre. Har især i tidligere tider været anvendt mod skørbug.

Madlavning: Smager meget stærkt – i retning af peberrod. Så anvendes med måde. De friskeste skud er de mindst stærke. Den kan røres i urtesmør til fisk. små stykker blade som pynt på osteretter. Kan koges med i grønkålssuppen.

Leave a reply