Kommen

Kommen -Carum carvi

Kommensmagen kender vi alle bl.a. fra ost, men at man kan dyrke kommen og høste egne kommenfrø, det er det de færreste der tænker på i dag. Tidlligere dyrkede enhver sine egne kommen, hvis man havde jord, for man skulle jo bruge kommen i den hjemmelavede ost, i snapsen og i visse kålretter.

Kommen 1. år

Foto: Kommen det første år. Først andet år går den i blomst og frø.

Dyrkning: Kommen er en skærmplante, med gulerodslignende blade det første år, ja, faktisk også andet (det er jo som guleroden en to-årig skærmplante). Sås og udplantes (eller udtyndes), så planterne står med 10 cm’s afstand. Tilfør kompost eller gødning tidligt forår andet år, så der kan udvikle sig mange og store frø. Frøene høstes, når de begynder at gyldne. Anbring frøstænglerne i en papirspose under tørring, da frøene falder af.

Historie: Kommen blev dyrket som krydderurt allerede i oldtiden. I Danmark blev den dyrket allerede i middelalderen og var da en eksportvare. I 17 og 18hundred-tallet breder dyrkningen af kommen sig til hele landet. “Kommen dyrkede man i hver gårdhave, det groede inde under frugttræerne og behøvede kun at sås én gang” (‘Nordsjællands landsbyliv i ældre tid’). I 1759 udføres fra Ærø og Fyn 200 tdr. kommenfrø til nordtyske byer. Omkring 1800 dyrkes kommen i de fleste egne, dels til eget brug til ost, brændevin og kålsupper, dels til salg til brændevinsbrændere og bagere.

Madlavning: Kommenfrø bruges som smagstilsætning til snaps, som smag i hjemmelavet knapost, til kål- og bønneretter. Prøv også kommen i brød og i gullasch. Eller knuste kommenfrø i stegefedtet til koteletter og lign.

Leave a reply