Kompost er et must

Kompost ud

Kompost er et must i den økologiske have

Der er en masse organisk affald fra såvel køkken som fra have. Dette affald må endelig ikke sendes med kommunens renovation. Det kan komposteres til muld og blive til “guf” for planterne i haven, idet det virker som såvel jordforbedring og gødning.

Som det ses på billedet har vi seks beholdere bygget af brædder. De er en meter på hver led og kan altså indeholde 6 kubikmeter komposteringsmateriale. Desuden har vi en plastickomposter. På billedet er jeg ved at køre komposteret muld til drivhuset. Vi fremstiller ca. 25-30 trillebøre kompostmuld hvert år, men der går heller intet til spilde. Som det ses kommer vi affald fra haven i brædde-beholderne. Mens affald fra køkkenet kommer i plastic-komposteren. I den er der kompostorme, der omdanner materialet, mens vi varmekomposterer i brædde-beholderne. Læs mere om hvordan nedenfor.

Køkkenaffaldet er fraskær af grønsager, skræl, æbleskrog, æggeskaller, kaffegrums, brugte teblade osv. Kødrester og madrester kommer ikke i komposten. Det kunne egentligt godt komposteres, men det kan tiltrække rotter, så derfor sendes det med kommunens renovation.

Haveaffaldet er visne staudetoppe, græsafklip, blade, hækafklip, grene mv.

Grenene skæres i mindre stykker.

Kompostcyklus

Køkkenaffald i pl.komposter
Køkkenaffald kommer i plastic-komposteren

Sådan bygges bræddekomposteren:

brædde-komposter

Allerførst:

Brug endelig ikke trykimprægneret træ, det afgiver gift til komposten. Brug heller ikke fyrre- eller granbrædder, for de rådner alt for hurtigt. Jeg valgte til de lodrette stolper første gang tjuja-træ. De har holdt i 16 år, men trænger til en udskiftning nu.Jeg vil her ved udskiftningen vælge rubinie-træstolper.

De skulle kunne holder i endnu flere år. Til de vandrette brædder har jeg valgt lærketræ. Det holder i 7 år – mindst. De lodrette stolper er 7×7 cm og godt 1½ m lange. Lærkebrædderne (sibirisk lærk) er 120×28 mm og er egentlig terrassebrædder, som der ofte er tilbud på.Forsiden består af løse brædder, der kan skydes ned og op i en rille. To mursten lagt under det nederste løse bræt, sikrer at det ikke når helt i bund og at der kan komme luft ind forneden. På de tre andre sider sidder brædderne tæt sammen og er sømmet på de lodrette stolper.

 

Varmekompostering:

I varmkompostering er det mikroorganismer (svampe og bakterier), der står for omdannelsen af planteaffaldet. Det er en god metode til i løbet af kun 2–3 måneder at fremstille et halvt omdannet kompost.

Inden man kan begynde at varmekompostere, skal man have samlet en stor bunke affald, minimum 1 m³, gerne mere, da det giver større sikkerhed for at få en høj nok temperatur. Derfor er det en god ide at bygge kompostbeholderen, så rummene er minimum 1 × 1 × 1 m som ovenfor.

Kompost sættes om 3

 

Foto: Kompost sættes om Det er vigtigt at blande affaldet godt. Man siger, at man sætter komposten om. Dvs. at man blander det våde med det tørre, blander det visne med det grønne, og blander det fine med det grove.

 

Omdannelsen kræver nitrat, derfor er det en god ide under omstikningen at blande dyregødning eller nitratholdige plantedele ind i lagene i komposten (nitratholdige plantedele kan være bælgplantedele, kulsukker-blade, eller brændenældeblade.

Jeg har selv nogle kulsukker-planter stående på en skrænt, de tåler let at blive skåret ned 4 gange om året og i den nærliggende natur gror en masse brændenælder og ingen har tilsyneladende noget i mod, at jeg høster noget af det.

Tidligere havde vi fire høns og udmugningen fra dem satte i den grad gang i varmekomposteringen. Jeg smider efter omstikningen en håndfuld kalk på bunken.

Inden varmekomposteringen starter skal materialet gøres fugtigt uden at man vander alt ilt ud af bunken. Komposteringen kræver nitrat, væde og ilt. Bliver det for vådt, går det bare i forrådnelse. Læg evt. en presenning over komposten for at holde på væde og varme.

Stik et jernrør ned i komposten og mål på den, om komposten bliver varm. Bliver den ikke varm kan det skyldes, at den er for tør eller for våd. Har du på fornemmelsen, at den er for tør, så vand lidt mere. Hjælper det ikke er der ikke andet at gøre end at sætte komposten om igen.

Efter 3 mdr. er komposten halvt omsat og kan bruges som jorddække. Efter et års tid er det komposteret helt færdigt og kan bruges til fremstilling af pottemuld, til jordforbedring i drivhus og højbede/køkkenhave..

Leave a reply