Krydderurter

Krydderurter

De 30 bedste krydderurter til mad

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Anisisop – Agastache foeniculum
Dekorativ staude med blålilla blomsteraks. Nem at så. Sæt i en gruppe. Bladene er anisduftende (lakridssmag) og gode til te. Pynt på dessert. Snaps.

Basilikum – Ocicum basilicum (mange sorter)
Et-årig. Sås inde og dyrkes i krukker i drivhuset. Kan stå ude i juli og august på et lunt sted. Husk at gøde. Bedste storbladede sorter: Genovese og Neopolitana. Bedste småbladede: Græsk. Også en rødbladet. Basilikum er kongen blandt krydderurter. God til pesto, til tomatsalat, kød, fjerkræ, ost, pizza og pasta.

Blomsterkarse – Tropaeolum majus
Et-årig, veldrænet jord i sol. En kompakt sort: Empress of India. Røde blomster juni til sept. Blomster, rige på c-vitamin, flotte i salat.

Broncefennikel – Foeniculum vulgare purpureum
Flerårig 1 m høj, flot plante med bronce blade. Kan tåle halvskygge. Blade i salat, sauce og suppe. Blade indgår i Provence-krydderiet. Frø i fiskeretter.

Brøndkarse – Nasturtium officinale
Flerårig, vokser i rindende vand eller fugtig kalkholdig jord. Sol/halvskygge. Giver smag på smørebrød, pynt på supper, saucer og fisk. I salater og urtesmør. Rig på C-vitamin.

Citronmelisse – Melissa officinalis
Staude, næringsrig jord i let skygge. Godt til fisk, i dressinger, bagværk, desserter. En god beroligende te.

Citronverbena – Aloysia triphyllia
Tropisk busk med frisk citronduft. God krukkeplante, velgødet jord. Krukken kan stå på terrassen maj til okt. Overvintres frostfrit. Bladene bruges til en meget velsmagende, beroligende te.

Dild – Anethum graveolens
Et-årig skærmplante. Sås i apr-maj. Trives i fugtig muldjord, gerne i sol. Dildblade anvendes til laks, kartofler, til salat mv. Skærme til kryddereddike og syltning.

Esdragon, fransk – Artemisia dracunculus
Staude, sol, velgødet jord,ikke for tung og ikke for kalkholdig. Vinterdæk. Undgå den russiske esdragon. Den franske kan kun formeres ved stikling, da frøene er sterile. Uundværligt krydderi til kryddereddike/dressinger, saucer (bearnaise f.eks.). Grillkylling, -kød. -rodfrugter,

Etageløg – Allium cepa var. viviparum
Ca. 70 cm høj løg, der efter blomstring danner små løg på toppen. Skyder blade om vinteren. De kan bruges som purløg. De små topløg kan bruges i madlavning, til sylteløg. i kryddereddike.

Hjulkrone – Borago officinalis
Et-årig. Sæt den et sted i haven, hvor den må så sig selv, f.eks. i et hjørne af køkkenhaven. Kun blomster anvendes – som pynt på salaten.

Hvidløg – Allium sativum
Det anbefales at dyrke slangehvidløg. Flot hvidløg, der kan stå på samme sted i flere år. Danner både hvidløg ved roden og små topløg, der høstes om sommeren. Bruges som alm. hvidløg.

Karse – Lepidium sativum
Et-årig. Sås om vinteren på vat på bakker i vindueskarmen. Sås forår og sommer i rækker i køkkenhaven. Blade på smørebrød, i dressinger, sammen med ost. I salat.

Kinaløg – Allium tuberosum
Tuedannende, ligner purløg, men har hvide blomsterskærme. Kinaløg smager som hvidløg og bruges ligesom purløg.

Koriander – Coriandrum sativum
Et-årig. Fuld sol. Blade i salat og i indiske og kinesiske retter. Frø i curry-blandinger.

Kvan – Angelica archangelica 120 cm høj to-årig plante. Fugtig jord i sol eller halvskygge. Stilke kan kandiseres. Stilke kan koges med i marmelade (rabarber). Nye blade i bjesk.

Kørvel – Anthriscus cerefolium ssp. cerefolium
Et-årig. Sås flere gange i løbet af sæsonen. En såning i august står for det meste grøn hele vinteren. Blade i suppe, saucer og salat. I tomatretter I kryddersmør.

Laurbær – Laurus nobilis
Stedsegrøn busk. Tåler ikke frost. Sæt den i krukke på terrassen. Skal stå lyst og frostfrit om vinteren. Unge lyse blade høstes og tørres. Suppe, syltning, kød og vildtretter.

Løvstikke – Levisticum officinale
Staude. Busket vækst, 1-2 m høj. Gror i velgødet jord i sol, evt. halvskygge. Bevarer smag trods kogning. God i supper og stuvninger. I kryddersalt. Prøv med blade i stegefedtet el. i kogevand til kartofler.

Mynte – Mentha (mange sorter)
Grønmynte/Mentha spicata har den reneste myntesmag. Tætsiddende grønne, takkede blade. Agressiv vækst, plant i krukke, halvskygge. Anvendes i te, myntegelé, på lammesteg, i isanretninger, på desserter.

Oregano – Origanum (flere sorter) Origanum vulgare, er den almindeligste.
Smuk flerårig krydderurt i solrig muld, ikke for fugtigt. Smukke rødlilla til hvide blomster. Prøv også havemerian, Origanum majorana, der er et-årig i Danmark, men har den fineste smag. Anvendes til pizza og pastaretter, i supper og fjerkræretter, fars osv.

Peberrod – Armorasia rusticana
Gror i næringsrig og fugtig muld. Noget agressiv i sin vækst. Gem den lidt væk. Tåler halvskygge. Roden et fortrinligt krydderi. Rives. God til oksepålæg og i rødbedesalat.

Persille – Petroselium crispum
Der findes både glatbladet og krus-persille. 2-årig. kalkholdig løs muld, sol. Grønt drys på kartofler, paté mm. Fyld i hjerte, kylling, rullesteg. I saucer.

Purløg – Allium schoenoprasum
Flerårig løgplante. Fugtig, kalkholdig jord, sol eller halvskygge. Grønt drys på æg, makrel. I salat.

Rosmarin – Rosmarinus officinalis
Halvbusk, stedsegrøn, kalkrig muld, sol. Tåler ikke frost, skal stå nogenlunde frostfrit og lyst om vinteren. Kraftig smag, kvist over lammekød, vildt, kylling, kartofler under stegning, (ikke til gravide).

Salatsennep (rucola) – Eruca sativa var. sativa
Et-årig. Sås flere gange hen over sæsonen. Det er de unge blade, der anvendes. I salat.

Salvie – Salvia officinalis
Halvbusk, kalkholdig jord, sol. Anvendes ved stegning af fed kød, fjerkræ, lever. I kryddereddike. Te.

Sar – Satureja. Der findes både en sommersar (etårig) Satureja hortensis, og en vintersar (flerårig) Satureja montana.
Ynder sol og veldrænet jord. Flot kantplante. Sommersar fineste smag. Smagen er for begge pebret. Til fiskeretter, supper, saucer,kryddereddike. Koger med ved bønner og kål.

Syre, fransk – Rumes sculatus
Flerårig. Næringsrig, kalkholdig jord i sol. Smager surt. Pynt på æggestand, hytteost, hønseposteg og smørebrød. I salat.

Timian – Thymus (flere sorter)
Flere sorter. De bedste i mad er Thymus vulgaris, der er en lav halvbusk (ca. 20 cm), og citrontimian, der oftest er krybende (her er den bedste sort Thymus x citriodorus ‘Doone Valley’). Timian plantes i sandet jord, sol. Til kødretter, fisk, fjerkræ, supper (gule ærter), te. Syltekrydderi (rødbeder, pickles).

Copyright Holstebro Urtehave

Dyrkning af krydderurter

Anlæg af krydderurtehave Grønne krydderurter gør sig bedst i maden. Nok kan man købe potter med krydderurter i supermarkedet, men de er “pumpet” frem og holder ikke længe i vindueskarmen, så forsyningen af krydderurter foregår med det bedste resultat fra egen krydderhave. Og krydderurtebedet bliver let havens smukkeste bed med en masse sanselige oplevelser. Anlæg…Continue Reading

Andre Krydderurtehaver

Andre krydderurtehaver i Danmark Nedenfor er medtaget krydderurtehaver i Danmark – udover vor egen: Holstebro Urtehave. Måske har vi glemt nogen, fordi vi ikke har kendskab til dem. Send os en mail, hvis du har kendskab til en krydderurtehave, som ikke står nedenfor. Vi har også medtaget klosterhaver eller lægeurtehaver, hvis de har en større…Continue Reading

Krydderurtesalt

Sådan laver man kryddersalt Først kommes grønne krydderurteblade i foodprocessoren. Fyld en foodprocessor op med ½ oregano og ½ løvstikke. Tilsæt 1-1½ håndfuld timianblade og tilsæt desuden efter smag små mængder af rosmarin, estragon, citronmelisse og mynte. Alle krydderurterne skal være ribbet for stilke. Kun friske,rene blade i foodprocessoren.   Foto: Her kommes de grønne blade i foodprocessoren.  …Continue Reading

Kryddereddike

Lav selv kryddereddiken. Først findes nogle klare flasker med prop eller låg. De gøres helt rene, og de er klare til brug, så snart de er tørre. Så skal man også have fat i noget eddike. Almindelig husholdningseddike kan bruges, æbleeddikke er bedre, men med en god hvidvinseddike fås den mest udsøgte kryddereddike. Så finder…Continue Reading

Snapseurter

Kryddersnaps Når folk almindeligvis taler om kryddersnaps eller bjesk, mener de ofte alle former for akvavit, der er tilsat smag. Det er f.eks. almindeligt at tilsætte bær for at give smag. Her nævnes især de kryddersnapse, der har fået smag fra havens krydderurter/snapseurter. Men der er dog også medtaget de bedste med smag af bær, og…Continue Reading

Krydderurter til te

Du tager et topskud (ca. 4-6 blade) af den krydderurt du vil smage, og hælder kogende vand på, og du har en kop te. Det smager ikke lige godt, men de fleste synes smagsmæssigt om følgende i te: Citronverbena, Grøn mynte, Pebermynte, Bulgarsk mynte, Sød svejtsisk mynte, Ingefærmynte, Bergamot-mynte, Anisisop, Citronmelisse, Salvie (især frugtsalvierne: solbær-, appelsin-,…Continue Reading

Krydderurter fra A til Z

Krydderurter fra A til Z

Vi dyrker i Holstebro Urtehave 175 forskellige sorter af krydderurter. Og vi har nedenstående arter. Klik på en art og læs en artikkel om den pågældende art, om dyrkning i haven og om brug i køkkenet mm. Der er desuden mange billeder i de fleste artikler. Der er endnu ikke artikler om alle arterne. (De latinske…Continue Reading

Hvorfor Krydderurter?

Der er mange gode grunde til at plante krydderurter i haven. Lad mig her nævne 6 grunde: 1. Der er selvfølgelig den grund, at man kan gå ud i haven og hente noget at krydre maden med. Krydderurter giver pift til maden. Det ved enhver kok. Uden krydderurter bliver mad lidt kedelig. Med krydderurter i haven kan…Continue Reading