Dansk navn

Latinsk navn

Anvendelse

Smag

Lægevirkning

Quilquina

Phorophyllum ruderale

kylling, ost

særegen bitter

Rosengeranie

Pelargonium radens eller

P. graveolens

Te, budding, bagværk.

Blomst som pynt på lagkage

skarp syrlig

antiseptisk

Rosenmynte

Calamintha grandiflora

Te (blade). Blomst som pynt i salat

frisk myntesmag

antiseptisk

Rosmarin

1) Rosmarinus officinalis (blå blomst)

2) R. o. 'lavandulaceus' (krybende)

Kød (især lam og gris), bagte kartofler, smør, suppe. Giftig i store mængde (ikke til gravide)

stærk aromatisk

antiseptisk, styrkende

Rude

Ruta graveolens

Forbudt i mad nutildags (giftig)

stærk duft

holder fluer væk

Salatsennep (rucola)

Eruca sativa var. sativa

Salat. Blade på kød

bacon- og sennepsmag

skærper appetitten

Salvie

1) Lægesalvie

2) Purpurfarvet s.

3) Gulbroget s.

4) Brogetbladet s.

5) S. Berggarten

6) Ananassalvie

7) Dusksalvie

8) Skarleje

9) Sølvsalvie

10) Lille broget salvie

11) Solbærsalvie

12) Ananassalvie

1) Salvia officinalis

2) S.o. purpurea

3) S.o. Ictamini

4) S.o. Tricolor

5) S.o. Berggarten

6) S. rutilans

7) S. viridis

8) S. sclarea

9) S. sclarea Tunis

10) S. lyrata
11) Salvia microphylla
12) Salvia Elegans 'Pineapple'

Kød (fed), fjerkræ, lever, eddike. Te

Dusksalvieblomster som pynt i lalat og dessert

Salvie er giftig i store mængder

stærk aromatisk

Te mod dårlig hals.

Skarleje: Bladudtræk som gurglevand. Blade koges i eddike og honning og bruges som omslag til forstuvninger og forbrændinger

Sar

1) Sommersar

2) Vintersar

1) Satureja hortensis

2) S. montana

Bruges til at krydre med i stedet for peber. Salat. Kød. Kålretter (dæmper kålsmag). Bønneretter (fremmer smag). Koge ved kartofler. Ørred.

Vintersar mildest.

peberagtig

fordøjelsesbefordrende, rensende.