Livskvalitet handler om at skabe indhold i sit liv, og det kan erobres på et utal af måder, heldigvis. Vi mennesker er forskellige, og det, der er livskvalitet for den ene, behøver ikke at være det for den anden. Det at dyrke jorden og få planter til at vokse frem er dog for mange noget vigtigt i deres liv. Tidligere var det en forudsætning for at få mad på bordet.
Der er noget livsbekræftende i at gå ud i haven og grave sine egne nye kartofler op, plukke lidt salat, lidt krydderurter og en bakke jordbær og så gå ind og lave en veltillavet middag. Og vide at råvarerne er friske, at de ikke er sprøjtet med gift, at de er dyrket med omhu. Andre vil sige, hvorfor have alt det besvær, det er nemmere at købe. Man skal gøre det man har lyst til, og hvis man ikke har lyst til haven. Fint nok!
Livet er ikke bare en gave, det er også en opgave. Og det er ofte gennem løsningen af opgaverne, at livsindholdet opstår. Opgaverne er ofte mange forskellige. Denne artikel handler kun om én af dem, nemlig nyttehaven.

Det nyttige og det smukke
Kan man forene det nyttige med det smukke i haven? Det mener jeg sagtens man kan. Hvad er flottere end et blomstrende frugttræ? Et frugttræ pynter lige så meget i haven som mange prydtræer. Det er også smukt, når det står med modnende frugter. Og en solbærbusk er faktisk smukkere end en forsytia, som de fleste alligevel har i haven. Et salatbed med forskellige typer salat, fligebladet, kruset, rødbladet osv. kan være så smukt så man knapt nok nænner at skære deraf. Savoykål, ja, de fleste kål er smukke. Og endelig kan man have morgenfruer, tagetes, solsikke, valmuer mm. ind imellem grønsagerne. Mange grøngødningsplanter som man sår efter afgrøderne i køkkenhaven er også smukke. Jo, nytteplanterne kan sagtens indpasses i en smuk have.

Køkkenhaven
Uanset om man har et lille eller stort stykke jord, bør der dyrkes en variation af arter. Nogen har kun kartofler og jordbær, men jorden bliver hurtig træt og gemmer sygdomme, hvis man dyrker det samme på samme plet år efter år. Derfor er det godt med sædskifte. Især skal man sørge for, at kål og kartofler skifter til ny plads hvert år. Dér hvor der står kartofler i år, må der ikke komme kartofler de næste 3-4 år. Ligeså med kål. Overholder man ikke disse regler, risikerer man at få kartoffelål (nematoder) i kartoflerne og kålbrok i kålene, og har man først fået disse sygdomme i haven, kan der gå mange år, inden man kan dyrke disse kulturer igen.
Desuden er det en god ide at kunne høste årstidens grønsager. Altså høste over en lang sæson. Jeg ville sørge for at have noget til salatskålen hele sæsonen. Så lidt nyt salat hver tredje uge, og supplér salaten med forårsløg, rukola, dild, radis, glaskål, kartoffel, ært, gulerod, krydderurter og hvis du har drivhus, da tomat, agurk og peber herfra. Senere er rødbede, rødkål og frugt fortræffelig til salatskålen.
Og ellers er følgende urter ret lette at dyrke i haven: rabarber, spinat, løg, porre, grønkål, pastinak, sølvbede, bønne, jordbær, squash. Vil du prøve noget nyt, vil jeg anbefale julesalat og blegselleri.
Med denne variation vil man hele året kunne hente grønt i sin egen have.

Jorden
Jorden i køkkenhaven skal helst være muldrig. Hvis der er mange regnorm er det et godt tegn. Den muldrige jord fås ved at tilføre kompost og gerne lidt komposteret dyregødning. Dette kan også købes, f.eks. Farmer-gødning. Man kan også forbedre jorden med Simentorp-jord, der er rig på komposteret kogødning. Men først og fremmest er det et "must" med en kompost i haven, hvis man vil have en muldrig jord.
Det er tid at så, når jorden er lun og bekvem. Hvornår er den det? Ja, som regel, når ukrudtet begynder at spire frem. Fordelen ved at vente til da, er at man kan få hakket ukrudtet væk, inden man sår urterne. Det første, der kan sås er: spinat, gulerod, radis, dild, kørvel, pastinak, salat. Det kan sås allerede i april, hvis varmen kommer. I år har varmen været længe om at få magt. Kartoflerne kan sættes, når jorden er 8? varm. Her først i maj kan sås ært, rødbede og næste hold salat, men vent til sidst i maj med at så bønne, majs og squash.

Frugt og bær
Prøv i det mindste at få plads til en solbær- og en ribsbusk. Stikkelsbær kan fås opstammet, så er de både smukke og nemme at plukke. De sygdomsfri stikkelsbærsorter er: Invicta og Achilles. Andre smukke buske, som bærer gode bær og frugter til husholdningen er: Aronia, kvæde, paradisæble og blåbær. Ja, der findes jo flere, f.eks. hyld, hyben, brombær, tyttebær, men dem kan man som regel finde i rigelig mængde ude i naturen, så dem behøver man ikke at fylde haven med. Jeg plantede engang slåen og brombær i haven. Det har jeg fortrudt. De breder sig, og jeg forsøger forgæves at udrydde dem.
Af frugttræer bør man plante de sorter, som ikke er modtagelige for svampesygdomme. Gråsten og Cox Orange er umulige at dyrke uden at sprøjte med gift, så undlad dem i haven selv om de er velsmagende. Følgende sorter er derimod modstandsdygtige og kan dyrkes økologisk: Æble: Belle de Boskoop, Rød Ananas, Filippa, James Grieve, Ingrid Marie, Aroma, Prima. Pære: Conference, Grev Molkte. Blomme: Opal, Victoria. Sødkirsebær: Stella. Surkirsebær: Stevsbær. Jeg vintersprøjter dog også æbletræerne, men ikke med gift, blot med vegetabilsk parafinolie. Det stopper åndedrættet ved mange af de skadedyrsinsekter, der er gået i dvale i barkrevner og bag knopper.
I år har jeg indtil videre sået meget lidt ude. Men glæden ved at komme i gang er stor. Og forventningen om at kunne gå ud i haven fra sidst i maj og dag efter dag hente urter til maden skaber en optimistisk stemning.

(Denne artikel blev bragt i Holstebro Dagblad d. 9/5 2001. Copyright: Anders Bech)