Gamle sorter

Gamle sorter

Jeg har altid været optaget af gode gamle sorter. Der er jo ikke noget i vejen med at frøfirmaerne arbejder med at fremavle nye sorter, især ikke når de udvikler bedre sorter. Men man får somme tider det indtryk, at det ikke altid er frøfirmaerne vigtigste formål.

F.eks. havde de gode gamle danske frøfirmaer som J.E. Olsens Enke, Dæhnfeldt, A. Hansen Amagerfrø, Steensballe Frø, FDB-Frø m.fl.udviklet en masse sorter, som passede perfekt til det danske klima, sorter som var højt skattede af danske gartnere og danske haveejere, men i og med, at disse gode danske frøfirmaer fusionerede med multinationale firmaer, er mange af sorterne udgået og er idag kun bevaret i genbankerne eller bevaret takket være Frøsamlernes arbejde med at bevare gamle sorter. Jeg vil gerne nævne et eksempel på, hvordan en gammel sort af tomat er gledet ud – allerede før de gamle danske frøfirmaer var opslugt af multinationale firmaer:
Gartnernes foretrukle drihustomat i 50’erne var ‘Potentat’. Men da sorteringsmaskinerne kom i begyndelsen af 60’erne begyndte frøfirmaerne at udvikle tomater, der var mere ensartene i størrelse og form, og vi fik sorter som ‘Isabelle’, ‘Elin’ med flere -sorter som er pæne, veldimensionerede og ensartede i størrelse, men desværre er smagen ikke noget at skrive hjem om, men det betød alligevel, at ‘Potentat’ gled i baggrunden og til sidst kunne frøene ikke skaffes.

I dag er frøfirmaerne meget optaget af at udvikle deres egne F1 sorter, der er en hemmelig krydsning mellem to for os hemmelige sorter og frøene sælges som F1 (1. generations krydsninger). Da krydsningsmetoden er hemmelig, kan disse F1 sorter ikke kopieres af andre, og frøfirmaet kan tage en høj pris for frøene, hvis sorten ellers er særlig god. Og da det er en første-generations-sort (F1) nytter det ikke at tage frø af dem, da ‘børnene’ vil blive en broget flok og nødvendigvis ikke have F1-sortens gode egenskaber. På denne måde styrer frøfirmaerne såvel udviklingen af sorter som priserne. Så udviklingen er nødvendigvis ikke i samfundets interesse, men snarere i frøfirmaets egen interesse.

Og helt grotesk bliver det når frøfirmaerne og kemifabrikerne slutter sig sammen og f.eks. udvikler nytteplanter som kan tåle Roundup, så sikrer frøfirmaet, at det kan sælge sine frø og kemi-firmaet at det fortsat kan sælge Roundup.

Gamle sorter er de sundeste:

Senest har Maxweg-forskningen på at gamle kål- og rodfrugtsorter er de sundeste.

 

Leave a reply