Løvstikke

Løvstikke – Levisticum officinale

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Løvstikke er en af de helt uundværlige krydderurter. Desvæære er den ikke så smuk hen på sommeren, men den tåler godt halvskygge, så giv den en tilbagetrukket tilværelse i haven.

Dyrkning: Løvstikke er en flerårig skærmplante, der under blomstring bliver 1-1½ m høj. Skær den grundig tilbage, hvis den bliver for høj, omfangsrig eller vissen i bladene. Hold den lidt nede (f.eks. ved at bruge af den), så den hele tiden danner nye friske blade til at bruge i maden. Giv den tilpas med kompost og gødning (den er lidt grådig).

Historie: Løvstikke stammer oprindeligt fra Ligurien. Det var Karl den Store, der lod planten indføre nord for Alperne. Løvstikke betyder også “løber i vejret”, men det knytter sig slet ikke til, at den gror kraftigt og på den måde løber i vejret, nej, den blev i gamle dage anvendt som elskovsmiddel. Løvstikke kom i badevandet og det der løb i vejret i badekarret var mandens organ til elskov.
Har også været en vigtig lægeplante. Harpestreng (o.1300) giver den mod leverlidelser, rumlen i maven, vandafkog mod blæresten. “I kålgården sætter man altid en løvstikke til at kurere med” står i et gammelt skrift. Blev også brugt som lægemiddel til kvæg.

Madlavning: Det er hovedsageligt de friske blade, der anvendes i madlavningen, men faktisk kan rod og frø også anvendes. Bladene bevarer deres kraftige svag efter kogning og er derfor særlig velegnet i supper, stuvninger o.lign. Løvstikke kaldes også maggi-urt. Den smager af både selleri, porre, persillerod, timian mm, og kan derfor erstatte suppevisken. Frøene kan bruges til at krydre kartoffel- og kålretter med. Prøv at lægge et blad i kogevandet til kartoflerne. Roden kan spises som grønsag.
Vi bruger løvstikke til kryddersalt (se opskrift på kryddersalt: under ‘Krydderurter på kryds og tværs’ her på hjemmesiden).

Løvstikke i apr.

Foto: Løvstikke tidligt på foråret

Copyright: Holstebro Urtehave

Leave a reply