/ Forside / Haveskriverier / Med naturen som læremester
  Med naturen som læremester  
 


Udskriv siden

En side tilbage

Tilbage til forsiden

Søg

   
Økologi i hus og have
Med naturen som læremester
af Anders Bech

Planter kan gro i lidt af hvert. En mælkebøtte kan gro i en revne i asfalten. Gartnerens agurkeplanter gror i rockwoll og får aldrig kontakt med jord. Desværre smager agurkerne heller ikke af noget.
Vil man dyrke haven økologisk sås eller plantes direkte i jorden. En jord som er levende og frugtbar. I den økologiske have arbejdes sammen med naturen og ikke imod den med gift og anden kemi.
Se blot på den vilde natur, her står forskellige planter blandet mellem hinanden og dækker helt jorden. Døde plantedele rådner og omdannes til næring. På samme måde i den økologiske have, hvor der tilføres kompost og organisk gødning, og hvor man sørger for at undgå bar jord.

Den levende jord
En økologisk jord er fuld af liv. Regnorme, bakterier og svampe lever af de rådnende plantedele fra kompost og fra dyregødning eller købt organisk gødning. Dette liv omkring rødderne i jorden frigiver stille og roligt næring til planterne. Jo varmere jorden er, desto mere frigives. Planterne får altså mest næring på det tidspunkt, hvor de vokser mest. De vokser naturligt i stedet for at blive pumpet op med kunstgødning. Derved bliver de sundere og grønsagerne får en bedre smag.

Sædskifte og blandingskultur
Planter har glæde af hinandens selskab. De giver læ for hinanden. Så er der bælgplanter, som via rodbakterier opfanger kvælstof fra luften og lagrer det i jorden som næring til naboplanter. Krydderurter kalder nytteinsekter til og tagetes afgiver et sekret, som dræber nematoder (skadedyr).
En vejgrøft er en sådan blandingskultur og vejgrøftens planter angribes da heller ikke af lus eller sygdomme, mens monokulturen på marken ved siden af er sårbar og derfor sprøjtes af landmanden.
Denne viden om naboplanter bruges i den økologiske køkkenhave, normalt ikke ved en total blanding af urterne mellem hinanden, men ved at kombinere med et nøje planlagt sædskifte.
Jeg gør det på den måde, at jeg deler grønsagerne op i fire grupper:
A: kål og majs. B: Ærter, bønner, spinat. C: kartofler, salat. D: Rodfrugter som løg, gulerødder, rødbeder, porrer.

1. år: A 2. år: B 3. år:C 4. år:D

Over fire år “vandrer” alle grønsagerne gennem køkkenhaven, således at der kun hvert femte år igen kommer samme afgrøde i samme jord. Inden for gruppen gennemfører jeg så blandingskulturen. F.eks. sår jeg grøngødningsplanter mellem kålene. Det kan være kløver, hestebønner eller morgenfrue. Grøngødningsplanterne klippes med mellemrum og afklippet lægges som jorddække mellem planterne. På den måde tager de ikke magten, men virker i stedet som ammeplanter for kålene.
Mellem kartoflerne kan man nå at høste en række spinat (eller hakke den ned som grøngødning) inden kartoflerne dækker jorden.
Det drejer sig om i så stor en del af året som muligt at undgå bar jord. Eller rettere sagt at opnå et tæt grønt dække af blandingskulturer som i grøftekanten. I køkkenhaven dog i en langt mere styret form.

Denne artikel blev bragt i Holstebro Dagblad d. 7/4-1998. Copyright Anders Bech.)