
Salvie, purpurfarvet, Salvia officinalis
var. purpurascens
Månedens krydderurt –
Salvie.
Af Anders Bech
Salvie er en fin krydderurt. Den er smuk og frodig, og den
dufter. Salvien har i 6000 år været kendt som
lægeurt og et arabisk ordsprog lyder: ”Den som
dyrker salvie i sin have vil aldrig dø”. Navnet
salvie kommer fra det latinske ord salvo: at helbrede. Den
er dog i store mængder lidt giftig, hvorfor den skal
anvendes behersket trods dens gode ry.
Prøv at lægge salvieblade i stegefedtet ved stegning
af kød med fedt. Salvie er nemlig god til fede retter
(f.eks. ål og i bugen på julegåsen) I eddike
giver den en kraftig marinade. Salvie-te er god til en betændt
hals. I te smager ananas- og solbærsalvie bedst. Tag
et topskud, læg den i en kop og hæld kogende vand
over.
Salvie er en nøjsom halvbusk, der ynder sol og kalkrig
jord. Den klippes kraftigt tilbage om foråret, men kan
dog blive så træet, at den har svært ved
at skyde nye skud. I så fald kan man i stedet vælge
at grave hele planten dybere ned om foråret. Den almindelige
sort, S. officinalis er den mest hårdføre, men
sorterne: S. off. ’Purpurrescens’ med purpurfarvede
blade, den storbladede S. off. ’Berggarten’ og
den gulbladede S. off. ’Aurea’ plejer at klare
den danske vinter. Den smukke trefarvede S. off. ’Tricolor’
er derimod mere sart. Ananassalvien, S. rutilans, og solbærsalvien,
S. microphylla, tåler ikke frost.
|