Mynte

Mynte -Mentha

Mynte er en af de krydderurter, som man helst ikke vil undvære, men hvordan styrer man den i haven? Den er jo lige så aggressiv som skvalderkål!

Dyrkning: Mynte dyrkes i krukker, én sort i hver krukke. Det er den eneste måde, hvorpå man kan styre deres agressive vækst. Probemet ved krukker, er at de skal stå beskyttet for den værste frost om vinteren (koldt drivhus er som regel tilstrækkeligt), da mynten ikke tåler vinteren, hvis jorden i krukken bundfryser i længere tid. Et andet problem er, at mynten vokser ud mod kanten af krukken, og der bliver en bar plet midt i krukken. Det problem løses ved om foråret med en spade at skære rødderne over på kryds og tværs (så breder de oversårne rødder sig til alle sider, også ind mod midten). Eller det allerbedste: at plante krukken om hvert forår. Derved får man også mulighed for jordforbedring og gødning til krukken. Det er den bedste fremgangsmåde, når man som vi dyrker økologisk. Derved får man også nogle rødder til overs, som kan bruges til nye planter. Dette er måden, at formere mynte på.
Mynte grøn 2Mynte, ananas 2Mynte, Bergamot

 

Billeder fra venstre mod højre:
Grønmynte,
Rundbladet mynte, broget,
Bergamotmynte

 


Sorter:
Der eksisterer et utal af myntesorter og især krydsninger mellem dem. Så mange, at en munk engang har udtalt, at han hellere ville lære bibelen udenad, end gøre rede for mynterne. Der er en del forvirring omkring deres navne, samme mynte kan have en del navne, eller samme navn bruges om forskellige slags.
Problemet er at myntesorterne krydser meget let og nye sorter opstår. Derfor klipper jeg blomsterne, – ikke straks de viser sig, for de er meget smukke, men – inden, de sætter frø. og formerer vegetativt for at holde sorterne rene. Vi har op mod 15 sorter, men jeg nævner her nogle af de bedste og de smukkeste:
Grønmynte (Mentha spicata). 50-75 cm høj, grønne til brunrøde stængler, grønne, savtakkede og spidse blade. Lilla blomster i akslignende toppe. Ren og fin myntesmag og velegnet til mad og te.
Krusemynte (Mentha spicata var. crispa). Har krusede grønne blade, nærmest afrundede. Blomstrer som grønmynte og smager lige sådan.
Broget Engmynte, kaldes også gulbroget ingefær-mynte (Mentha gentilis “Variegata”). En flot mynte med gulbrogede blade. Har en frugtagtig duft. Meget velegnet til te og dessert. Brug de friske blade, kandisér dem evt. til dessert.
Rundbladet mynte, kaldes ofte æblemynte (Mentha suaveolens). Hårdfør og kraftigt voksende mynte med en duft af æble. Hvidligt-rosa blomster og runde grønne blade.
Rundbladet Mynte, broget kaldes også ananasmynte (Mentha suaveolens ‘Variegata’). Det er den hvidbrogede form af æblemynten. Bruges som pynt på dessert. Men ellers er den mest til pynt og duft i haven. En af de smukkeste mynter.
Pebermynte (Mentha x piperita var. piperita). En gammel kulturplante, der anvendes industrielt til tandpasta, slik, likør mm. Savtakkede, lancetformede blade, brunrøde stængler. Smagen kan være for fremtrædende i mad, men god i te.
Bergamotmynte, kaldes også Eau de Cologne-mynte (Mentha x piperita var. citrata). Lilla blomster og ovale, takkede blade. Mynte med stærk parfumeret duft og smag. God i te og i badevandet.
Grå Mynte, kaldes også Langbladet Mynte, (Mentha longifolia). Lancetformede spidse grågrønne blade med gråfiltret underside. Nok mest til pynt.
Bowles Æble-Mynte
, (Mentha x villosa var. alopecuroides). Meget store ovale blade og kraftig vækst. Anvendes i bowlen og til kolde drikke.
Sølvmynte, Mentha x villosonervata. Meget flot mynte med sølvfarvede blade og violette blomster.
Jordbærmynte (Mentha x villosa ‘Strawberry’). En lille fin mynte, der ikke breder sig særlig voldsomt og som heller ikke tåler hård frost. Bladene gode i te og til at pynte desserter med.

Historie: Har været anvendt som lægeplante og krydderurt siden oldtiden. Den er nævnt flere steder i biblen. Især romerne yndede den i sauce og bragte den med til England, hvor de den dag i dag laver mint-sauce. Vore egne middelalder-urtefolk Harpestreng og Smith priser dens gode virkning mod hikke og “væmmelse af kolera” og til at “gøre lystig”og for “at styrke appetitten og fordøjelsen”. Pebermynte er en krydsning, opstået i England i 1700-tallet. Jeppe Aakjær nævner mynten i sin digtning.

Madlavning: Bruges for lidt i det danske køkken. Bruges i te, drinks og til myntegelé. Vi har desuden med held anvendt den til at krydre lam med, kandiserede mynteblade til isdesserter, og som en af krydderurterne i kryddersalt, Til at blande i pesto, når det kniber med basilikum nok og til snaps.
I Marokko er den mest almindelige drik: Myntete. Marokkanerne køber mynte i store bundter på markedet og man får indtryk af, at de drikker sukkersød myntete dagen lang!

Leave a reply