Natviol

Natviol – Hesperis matronalis
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Natviol kaldes også aftenstjerne. Den har en stærk duft af viol. Duften er særlig markant om aftenen, så det er nok derfor den har fået aften/nat på sine navne. Det er en rigtig bedstemor-plante og sås ofte i staudebedet i landbohaverne før i tiden. Den er to-årig, men sår sig selv og har man den først i sit staudebed, skal den nok holde ved og optræder nye steder næste år.

Dyrkning: Vi har tidligere haft den i staudebedet. Den er rigtig fin i staudebedet, men den blev lidt for vildsom, så nu har vi den til at stå på en skrænt med frugttræer og bærbuske. Her står den sammen med andre blomster der sår sig selv (jakobsstige, akelejer, forglemmigej, sibirisk valmue, løvefod, digitalis mm). Her passer den rigtig godt ind. De sår sig alle sammen selv og giver et flot blomsterflor under frugttræerne.

Madlavning. Blomsten er spiselig. Den kan kandiseres og bruges til at drysse hen over desserter. Man kan også bruge de friske blomster og drysse dem ud over en salat. Det passer den smagsmæssigt rigtig godt til.

Leave a reply