Nordisk køkkenhave

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERAGulerod fl farve

RamsløgAroma-æblerSl.hv.løg 'Rebberg kn'OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

 

 

 

Fotos: Grønkål, gulerødder, ramsløg, æbler, slangehvidløg, spidskål – alle typiske køkken- og krydderurter til det Nordiske køkken

Vi har i mange år været selvforsynende med grønt og frugt, og i alle årene været optaget af, at der skulle være lige meget at høste i haven hver måned, altså at der var lige så meget fra egen have at spise i april som i juli, som i oktober, som i januar osv. Og jordbær var noget vi spiste i de tre uger, hvor vi kunne plukke dem i egen have, og ikke noget med at spise jordbær i februar fløjet ind fra et land på den anden side af ækvator, ligeså med tomater, det var noget, vi godt kunne nøjes med, når vi selv havde dem, dvs. fra primo juli til ultimo oktober, og ikke noget med at købe tomater fra Grand Canaria i marts. De smager jo alligevel ingenting af, så hellere lave salater af alle de fantastiske velsmagende og sunde urter, vi har i egen have i marts (rosenkål, rødbeder, jordskokker, grønkål mv.).

Erwin Lauterbach lancerede i 70erne og 80erne Det Grønne Køkken med Årstidens grønsager, da var det hans kogebøger vi studerede. Så kom Noma og Claus Meyer m.fl., og nu hed det pludselig Det Nordiske Køkken. Og så var det deres kogebøger vi studerede. Og vi kunne se, at de ingredienser der stod i opskrifterne, når det gjaldt grønt, frugt og krydderurter, det kunne vi bare hente i egen have, selv de vilde urter som de opfordrede os til at hente i naturen havde vi for flere år siden rykket ind haven, f.eks. ramsløg, kvan, sødskærm, løgkarse . Vi måtte konstatere:

VI HAR EN NORDISK KØKKENHAVE

I 2009-2014 er der kørt nogle forskningsprojekter omkring det man lancerede som Ny Nordisk Hverdagsmad. Her var principperne:

1) Brug råvarer med klar nordisk identitet – i nye anvendelser
2) Brug mest mulig økologisk (”rent, sundt og enkelt”)
3) Brug lokalt dyrket
4) Brug årstidens grøntsager og frugt og mere deraf (600 g om dagen pr person) – brug især af det grove og det sunde
5) Brug mere fuldkorn
6) Hent lidt fra den vilde natur
7) Spis mere fisk og mindre kød – og altid kun kvalitet
8) Brug mindre salt og tilsætningsstoffer
9) Lav maden fra bunden

Dette er principper, vi i høj grad billiger. Der er kun fuldkornene og fisk, kød, æg og rapsolie, vi skal ud at købe – resten har vi selv.

Der var ikke lang vej fra tanke til handling. Vi skulle selvfølgelig lave et foredrag omkring Nordisk køkken – Nordisk køkkenhave. Og vi må sige, at der er meget bud efter os:
Nordisk cHvad er det så vi anbefaler at dyrke i den danske udgave af Ny Nordisk Køkkenhave:

Først lidt om principperne:
1) Dyrk især grønt og frugt, der passer perfekt til det danske klima
2) Dyrk økologisk
3) Dyrk så meget du orker – og køb ellers lokalt dyrkede råvarer
4) Planlæg haven, så du kan høste ca. lige meget hver måned med meget forskelligt
5) Find også noget af det sunde i din nærliggende natur, eller dyrk det i egen have
6) Dyrk dine egne krydderurter

Princippet om, at man ikke skal dyrke mere end man orker, mener vi alvorligt. Det er vigtig at man dyrker af lyst. Det skal være sjovt. For det er jo i vores land ret let lokalt at skaffe det, man ikke orker selv at dyrke.
Vi har selv været selvforsynende i mange år, men nu er vi kommet så meget op i årene, at vi vil lægge enkelte kulturer på hylden. F.eks. gulerødder. Den forbandede gulerodsflue! Der er faktisk meget besvær med at dyrke gulerødder økologisk – og vi kan købe økologiske gulerødder til ingen penge. Så er der persille, Her er udfordringen jo den samme, her kæmper vi også med gulerodsfluen. Men her tager vi udfordringen op, for selvfølgelig skal det være sådan, at man dagligt kan gå gå ud i haven og hente persille. Altså persille orker vi, gulerødder orker vi nok ikke mere.
I år har vi haft 450 forskellige sorter af spiselige afgrøder i haven. Vi vil stadig have stor mangfoldighed. Det skal stadig først og fremmest være en spisehave, men vi vil tænke os om, og ikke bare dyrke videre efter de gamle planer. Lysten skal drive værket.

En ting bliver dog ikke ændret. Det skal fortsat være økologisk og nordisk, groft og sundt – og smukt.

Jeg vil senere skrive lidt om hvad jeg opfatter som grønt og frugt med nordisk identitet. Men indtil da læs også min artikel i Praktisk Økologi nr 2/2015: Den nordiske spisehave. SE HER.

 

 

 

 

Leave a reply