I denne min sidste artikel i denne omgang vil jeg kort ridse de vigtigste principper for økologisk havedyrkning op:
• Undgå sprøjtegift.
Sprøjt evt. med helt ugiftige midler. F.eks. kan man vintersprøjte frugttræer med vegetabilsk paraffinolie (2%). Det bedste middel mod lus er faktisk insektsæbe. Ofte kan lus blot skylles væk med en vandstråle. Og ellers må man alliere sig med havens fugle og nytteinsekterne. Til drivhuset kan man købe nytteinsekter, f.eks.. rovmider mod væksthusmider. Endelig kan kålfluen og gulerodsfluen forvirres med jorddække.
• Undgå kunstgødning.
Naturligvis skal planterne have noget at leve af. Brug i stedet kompost, organisk gødning eller dyregødning. Hav f.eks. fire høns og smid deres gødning i komposteren.
• Kompostbeholdere.
Sørg for at have et par kompostbeholdere eller kompostere, som de også kaldes. F.eks. en eller to åbne kompostere lavet af brædder. Heri kommes især haveaffald (grene bør klippes i mindre stykker). Haveaffaldet kan også blot ligge i en bunke. Hav også gerne en lukket komposter til køkkenaffald.
• Undgå bar jord.
Sørg for, at der så vidt muligt er planter overalt. Bunddækkeplanter under træer og buske og grøngødningsplanter mellem afgrøderne i køkkenhaven. På gange og andre steder i haven, hvor man ikke ønsker planter, lægges flis. I køkkenhaven lægges halm eller ufærdig kompost på jorden i de perioder, hvor der ikke er et grønt dække.
• Grøngødningsplanter.
Før og efter afgrøderne i køkkenhaven sås grøngødningsplanter. Før bønnerne kan man nå at have et hold spinat. Efter kartofler, løg, kål osv. sås grøngødning, f.eks. kløver, honningurt, boghvede, havre. Mellem kål og kartofler kan man have hestebønner. Grøngødningsplanterne omdanner solens energi til gødning og opsuger restgødningen i jorden efter afgrøderne. De er på den måde med til at give gødning til de næste afgrøder.
• Sædskifte og alsidighed.
I køkkenhaven undgås sygdomme i jorden ved at skifte afgrøde fra år til år. Der hvor der har stået kål, bør der ikke sættes kål de næste 3 år. Ligeså med kartofler osv. Samtidig tænkes i naboplanter. Nogle planter har glæde af hinanden. F.eks. gulerødder og løg sammen, hestebønner og kartofler sammen. Der skal altså tænkes både i sædskifte og blandingskultur.
• Robuste planter.
Sæt kun robuste og sunde sorter. Undgå sarte planter, som altid får sygdomme, og som måske hører hjemme i et helt andet klima. Godt nok smager et Gråsten-æble godt, men hvad hjælper det, når træet bukker under af kræft og andre sygdomme. Den kan i hvert fald ikke dyrkes økologisk på disse breddegrader. Men det kan f.eks. Rød Ananas, James Grieve, Belle de Boskop og Filippa, også dejlige æbler. Køb kvalitetsplanter og -frø i sygdomsresistente sorter.
Har du en asters eller en rose, der år efter år rammes af sygdomme, så hiv den op og plant i stedet for en plante med modstandskraft. Hellere en robust plante end en sjælden “pistling”, der alligevel ikke hører hjemme i det lokale klima eller jord.
• Ukrudt.
Undgå ukrudtsmidler, der indeholder miljøskadelige stoffer. Hold i stedet ukrudtet i ave ved hjælp af jorddække eller bunddækkeplanter. Lad staudebedet gro helt tæt sammen. Og fjern så ellers ukrudt ved at luge, hakke eller skuffe. Vær især over det aggressive ukrudt som kvikgræs og skvalderkål, for får det først magt, er det svært at komme til livs. Og lad så være med at fortvivle over tusindfryd i græsplænen eller et par markblomster. Nyd dem i stedet. Pluk dog mælkebøtte, stolt henrik, mælde og tidsel inden de kaster frø. Mælkebøtter og tidsler kan tages med et mælkebøttejern eller aspargesjern. Dybest set samler ukrudt energi fra solen på samme måde som grøngødningsplanterne og nogen er også smukke, men når vi holder ukrudtet i ave, skyldes det dets aggressivitet. Noget ukrudt tager magten fra kulturplanterne.
• Krydderurter.
Dyrk krydderurter. De er sunde i sig selv, men også sunde for haven og i maden. I haven tiltrækker de nytteinsekter.

(denne artikel blev bragt i Holstebro Dagblad)