Peberrod

Peberrod – Armoracia rusticana

“Peberrod er de tempererede egnes medicin —– hvidløg er de subtropiske egnes medicin —–  og ingefær er de tropiske egnes medicin”.

Nogen betragter måske peberrod som en køkkenurt, men dens stærke smag gør, at man slet ikke kan spise den ren, men bruger den til at krydre maden med. Så ingen tvivl om, at det er en krydderurt. Som det fremgår af citatet ovenfor (jeg ved ikke hvor jeg har det fra), ja, så er peberrod nok især blevet betragtet som medicin – og det gør det delvis stadigt. — Peberrod er kendetegnet ved store blade og en dybgående rod, som er roden, der anvendes som krydderurt.

Historie: Peberrod stammer fra Balkan, men dyrkes i dag mest i Mellem- og Nordeuropa. I Danmark har den været dyrket i flere hundrede år og var allerede i 1500-tallet almindelig benyttet i husholdningen. Fra 1797 til omkring 1850 uddelte Det kgl. danske Husholdningsselskab præmier for peberrodsavl og en lærer Poul Erslev begyndte i 1818 at dyrke store marker med peberrod for at fortrænge indførslen fra Tyskland. I 1810 havde han udgivet et lille skrift om peberrod og i 1842 fik han Husholdningsselskabets præmie. Peberrod er omtalt af Harpestræng, omkr. 1300 (hjælper mod brystlidelser mv.) og af Henrik Smid i 1546 (mod miltsygdom, ophørt menstruation, lændepine og blæresten mv.). Peberrod er blevet anvendt mod mange sygdomme helt op til vor tid – både til mennesker og dyr. F.eks. ordinerede en klog mand i Vestjylland Peberrod mod forkølelse, brystsmerter og gammel hoste.

Dyrkning: Egentlig kræver peberrod en næringsrig, fugtig og god muldjord, men står den i en sådan, gror den også kraftigt til, ofte så kraftigt at man til sidst betragter den som ukrudt, som er svær at komme af med. Man prøver måske at udrydde den, men små stumper rod gror videre. Så en fejlplaceret peberrod er ikke sådan at flytte, for den fortsætter også med at gro på det gamle sted. Så inden man planter peberrod i haven skal man tænke sig grundigt om og plante den på det rigtige sted fra starten. Som det fremgår, formeres den let ved rodstumper. Vi har den til at gro i to store plastic-murerbaljer uden bund og nedgravet. På den måde holder vi peberroden indenfor et afgrænset område.

Peberroden danner foruden den store rod også nogle sideskud, de såkaldte stråler, der bliver mellem 20 og 40 cm lange. Det er strålerne, der skal plantes om foråret, den tynde ende plantes ca 15 cm dybt, den tykke ende, hvor bladene vokser ud fra, skal ligge ca tre cm under jordoverfladen.

I juni har peberroden fået flere siderødder, som skal fjernes, det kaldes at nakke peberroden. Det gøres ved at man fjerner den øveste jord, løfter roden halvt op, gnider siderødderne af, dækker igen roden med jord. På den måde får man en kraftig lige rod.

Det lyder besværligt. Men glemmer man at ‘nakke’ peberroden, sker der kun det, at man får en knudret rod. Smagen er god nok.

Madlavning. Det er roden der anvendes i madlavning. Peberrod smager stærkt. Bruges ved syltning af rødbeder og er i det hele taget et krydderi, der passer godt til rødbeder, f.eks revet i dressingen (f.eks. en af creme fraiche) til en æble-rødbede salat (her kan rødbeden både være kogt og rå). Det er også fint at lægge små stumper rod i kryddereddiken. Husk at peberrod normalt ikke skal koge med, f.eks. i en sammenkogt ret, da den så let bliver bitter. Endelig anvendes peberrodssalat på oksepålæg.

Medicin: Peberrod er rig på mineraler og indeholder desuden bl.a. sinigrin og C-vitamin. Ved rivning omdannes sinigrin til et antibiotisk stof (allylisotiocyanat). Peberrod er vanddrivende og antibiotisk og er derfor et godt middel mod forkølelse og infektioner i luftveje og urinveje. Den stimulerer fordøjelsen ved at forøge mavesekretion og appetit. Også kendt som et husmiddel mod høfeber, gigt og kredsløbssygdomme.

Peberrod 1

Foto: Peberrod i blomst

Copyright Holstebro Urtehave

 

Leave a reply