Pibeløg

Pibeløg – Allium fistolasum
OLYMPUS DIGITAL CAMERAFoto: Pibeløg i marts

Pibeløg står normalt grøn hele vinteren, og under alle omstændigheder spirer den frem lang tid før puløg. Dens blade er ganske vist tykkere end purløg, men smagen er den samme, og med pibeløg har man “purløg” til pynt på smørebrød, æggekage, sild, kartoffelsalat mv. i det tidlige forår – og som regel også hele vinteren.

Pibeløg er en flerårig løg. I bladene ligner den etageløg, men blomsten er anderledes: en stor hvid kugle, meget flot og meget velbesøgt af bier. Den danner ikke topløg efterblomstring, men i stedet en masse sorte frø.

Pibeløg, Dragsholm

Foto: Pibeløg i knop, lige før blomsten springer ud

 

Dyrkning: Sås ved frø i foråret. Planterne skal sættes med nogen afstand i bedet (ca. 20 cm), så de får lov at fylde og at brede sig.

Historie: Pibeløg stammer fra Østen, nærmere Kina.

Madlavning: Som nævnt ovenfor sætter pibeløg blade meget før purløg og bruges om vinteren og det tidlige forår ligesom purløg, til pynt på smørebrød, på æggekagen, på sild, på kartoffelsalat, i frikadellefarsen osv.
Pibeløgenes blomster kan klippes som karse og drysses på salat og mad.

 

 

 

 

Leave a reply