August-september er et godt tidspunkt at omplante eller nyplante stauder. Mange krydderurter er stauder og derfor kan sensommeren være et godt tidspunkt for at anlægge en lille krydderurtehave. Det handler denne artikel om.

Er man først begyndt at bruge friske krydderurter i maden, bliver det hurtigt et "must" at dyrke sine egne krydderurter. Mange har med held forsøgt sig med et par potter med krydderurter i vindueskarmen. Her er der dog ofte for lidt lys, og det er de færreste krydderurter, der klarer et langt forløb som stueplante. Men ellers er der intet i vejen for at dyrke krydderurter i potter eller krukker. Det er dog bedst at placere dem på altan eller på terrasse, idet der her er den sol der skal til for at udvikle den ægte smag og duft. Fordelen ved at have krydderurterne i krukker er at man bringer duften og sanseligheden ind på terrassen og at man har krydderurterne tæt ved huset. Ulempen er, at krukker skal vandes - også selv når det regner.

Krydderurter placeres enten
1. i krukker (tilplantes om foråret) eller
2. i jorden i en krydderurtehave (anlægges aug./sept. eller apr./maj)

Først lidt om placeringen. De fleste krydderurter kræver fuld sol for at gro og udvikle aroma, og den menneskelige magelighed gør at krydderurterne ikke må stå for langt væk fra køkkenet. Derfor kan det være en god idé at placere krydderhaven nær terrassen. Mange krydderurter er også meget smukke, så det er endnu en begrundelse for at have de duftende krydderurter tæt på terrassen.
Men hvordan former man sådan en krydderhave. Skal man lade sig inspirere af de gamle klosterhaver og dele jordstykket op med gange af sten eller mursten og eventuelt omkranse bedene med lave buksbomhække og give hver krydderurt sit eget lille bed? Eller skal man blot lave et staudebed, hvor krydderurterne står imellem hinanden og klæder hinanden med deres forskellige farver og bladformer? Det sidste giver et mere naturligt præg - ligner næsten en anlagt 'maki', som vi kender fra middelhavsområdet. Ja, det beror nok på ens temperament og smag om man skal vælge det ene eller det andet udgangspunkt.
Krydderurter som fransk estragon og timian kan have svært ved at overleve vinteren, hvis de står i en for stiv og våd jord. For deres vedkommende kan man blande lidt sand i jorden og eventuelt hæve dem lidt. Følgende krydderurter - udover estragon og timian - er mere eller mindre uundværlige: Oregano, purløg, citronmelisse, lavendel, isop, vintersar og salvie og de er alle stauder, de kommer altså år efter år, og danner således stabiliteten i krydderurtebedet. Så er der de endnu mere uundværlige: persille, dild og kørvel. De er 1-2 årige og skal altså sås hvert år. Det samme gælder koriander. Nogen foretrækker at have disse urter i køkkenhaven, men der er intet i vejen for at have nogle jordpletter i 'klosterhaven' eller 'makien' og her veksle med de 1-2 årige krydderurter.
Kongen blandt alle krydderurter er basilikum. Problemet ved den er, at den er meget varmekrævende, og derfor klarer sig allerbedst i drivhus, udestue eller vindueskarm. Kun i juli og august klarer den sig fint udendørs. Derfor bør man dyrke basilikum i potte eller krukke.
Der er også rosmarinen med den fantastiske duft. Den vil man sikkert også gerne have, men den klarer ikke den danske vinter, og skal derfor ind og fungere som potteplante i vinterperioden. Men da den klæder krydderurtebedet og sagtens kan stå der fra april til november, placeres den her.
Af de væsentligste krydderurter mangler der herefter vist kun løvstikke, peberrod og mynte. Ingen af disse ville jeg sætte i det æstetiske bed nær terrassen. Løvstikken fordi den er svær at holde smuk hele året og mynte og peberrod, fordi de er meget aggressive planter. Disse ville jeg gemme lidt væk i haven. Mynten ville jeg sætte i en krukke.

(Denne artikel blev bragt i Holstebro Onsdag d. 4/9-2002. Copyright Anders Bech)