I økologisk havebrug må man ikke bruge gift og kunstgødning. Men hvad glæde har vi af et “må ikke”. I livets forhold er det bedre at få at vide, hvad man må, i stedet for hvad man ikke må!
Hvis man har givet kunstgødning og så pludselig bare lader være med at give planterne noget, vil resultatet blive ynkeligt.
Vi mennesker kan jo ikke leve af vand alene - ikke engang af kærlighed og kildevand alene, i hvert fald ikke ret længe. Der skal også fast føde til. Ligeså med planter.

Ingen kunstgødning, men hvad så?
I sidste nr. af Dagbladets Hus og Have skrev jeg om alternative metoder i stedet for gift. Denne artikel vil komme til at handle om, hvordan du giver planter næring uden at bruge kunstgødning.
Problemet med kunstgødningen er, at der bruges meget energi ved fremstillingen af den. Desuden sker der ved overgødskning med den en nedsivning til vandløb og grundvand.
Planten får principielt de samme næringsstoffer, hvad enten der gives biologisk gødning eller kunstgødning. Egentlig er der kun dyrkningsprincipperne til forskel på den konventionelle og den økologiske dyrkning.
I den konventionelle dyrkning gødes planten direkte med kunstgødningen. I den økologiske dyrkning er det ikke planten, men derimod mikrolivet i jorden, der gives næring. Den økologiske dyrkning er baseret på et mylder af regnorme, små organismer, bakterier og svampe, der omdanner visne blade, kompost osv. Det er dette mikroliv, der afgiver næringsstoffer til planterne. Det er altså en mere kontinuerlig og langstrakt proces. Og hvis den forløber rigtigt, sikres planten en mere naturlig vækst og risikoen for nedsivning formindskes væsentligt.
Da jeg for godt ti år siden gik over til økologisk dyrkning, var det besværligt at skaffe gødning nok til køkkenhaven. Jeg kørte simpelthen på landet og skaffede et par trailerfulde hestegødning. Nok lyser hestepærer ikke, men der var energi i dem. Og de gav sammen med gødningen fra de fire dværghøns, vi havde, plus komposten en ideel havejord, der blev bedre og bedre år for år.
Det er klart, at alle haveejere i Danmark ikke bare kan køre ud til en landmand og hente møg. Men det er da heldigvis også siden blevet langt enklere at dyrke sin have økologisk, fordi man nu på de fleste havecentre kan købe biologisk gødning og plantemuld.
Egentlig behøver haven kun et mindre tilskud af købt biologisk gødning, hvis man samtidig sørger for selv at kompostere og så grøngødning.

Kompost er et “must”
Find et sted i haven til en kompostplads, gerne et afsides skygget sted, dog ikke mere afsides, end at det kan nås med en haveslange. Egentlig kan man godt kompostere i en bunke, men de fleste vil gerne have lidt orden på deres kompost og anskaffer derfor en såkaldt komposter.
En lukket plastickomposter er god til ormekompost. Heri kan køkkenaffaldet bl.a. komposteres. Ved ormekompostering får man en meget næringsrig kompost, der kan tage pusten fra en spæd plante. Den bør derfor bringes ud i den bedste væksttid.
Man kan også af træbrædder bygge en komposter. Undgå trykimprægnerede brædder, de er giftige. Det kan være en fordel at have et par træbeholdere. Når man har samlet ca. en kubikmeter forskelligt haveaffald, opsætter man en kompost i den ene beholder ved at blande materialet mellem hinanden. Findel det groveste. Der blandes også en smule gødning og kalk imellem. Komposten vandes, så den bliver passende fugtig. Der lægges et stykke plastic over og i løbet af et par dage er komposten 60? varm. I løbet af 2-4 måneder er der halvkompost, der er fin til jorddække mellem rækker i køkkenhave, mellem stauder osv. Denne form kaldes varmkompostering

Biologisk gødning
Hvis du har en stor køkkenhave og desuden blomsterbede, kan du normalt ikke få gødning nok fra kompost alene. Her kan du så spæde op med lidt hønsegødning (hvis du altså har høns) eller købt biologisk gødning. Jeg har været på research og fandt på Jespers Planteskole flere økologiske produkter. Der var Farmer, Animix og Bio-Azet gødning og Simontorp pottemuld. Animix og Bio-Azet er lugtfrie og kan drysses på græsplæne og bede. Der findes en Farmer hønsegødning, som helst skal kultiveres lidt ned i jorden. Den er fin i køkkenhave og drivhus. Det er også godt med et par håndfulde af den i den nyopsatte kompost.

Grøngødning
Grøngødningsplanter kaldes også dækafgrøder, mellemafgrøder eller miljøplanter. De er vigtige i den økologiske have, hvor bar jord bør undgås. De sås især i køkkenhaven, f.eks. efter høst.
Grøngødningsplanter har følgende betydning:
• de dækker jorden og hindrer fordampning fra jorden.
• de optager restgødning i jorden og hindrer udvaskning af restgødning til grundvandet.
• de opsamler ved fotosyntese energi fra solen og oplagrer denne.
• de giver humus og liv til jorden, forbedrer jordstrukturen.
• bælgplanter optager nitrat fra luften og lagrer denne.
• de tiltrækker bier og andre nytteinsekter.
• de hindrer ukrudt i at spire.
• de er smukke; grønt er smukkere end bar jord.
Efter høst sås straks grøngødning. Efter sommerkål og kartofler sår jeg en blanding af boghvede, fodervikke, havre og honningurt. Denne blanding kan sås frem til først i september, kan altså også sås efter løg. Mellem de nye jordbærrækker, der plantes efter de tidligste kartofler, sår jeg honningurt. Den vokser hurtigt til og gror indtil frosten tager den.
Tidligt forår kan der sås spinat før bønner og mellem de tidlige kartofler. Noget af spinaten spises og fryses, men det meste hakkes blot ned som gødning. Senere sås der grøngødning mellem sommerkål, selleri og andre grønsager, der står med en vis afstand. Her anvender jeg bælgplanter som hestebønner, blodkløver og gul lupin. De optager nitrat fra luften og kommer derved til at virke som ammeplanter for de næringskrævende grønsager.

Planter overalt.
Når det er så vigtigt at undgå bar jord og i stedet at have planter, er det først og fremmest, fordi planterne opsamler energi fra solen via fotosyntese og oplagrer denne energi. Hvert blad fungerer som en solfanger og jo flere planter, jo mere energi opmagasineres. Derfor grøngødningsplanter i køkkenhaven og derfor bunddækkeplanter under buske og træer.

(Denne artikel blev bragt i Holstebro Dagblad d. 8/4-1999. Copyright Anders Bech)