Ramsløg

Ramsløg – Allium ursinum

Ramsløg

Ramsløg er både en hade-plante og det modsatte. Kokke fra det nordiske køkken lovpriser den ud over alle grænser, mens andre forbander den på grund af dens lugt og dens aggressive vækst.

Historie: Der går historier om, at ramsløg er indført af spanske soldater i 1808 eller tyske soldater i 1848 – bare for at skade Danmark. Men det har intet på sig. Den har nærmest groet her altid, i hvert fald groede den her også i stenalderen.
Planten er hjemmehørende i det meste af Europa, hvor den mest ses som skovbundsplante.

Dyrkning: Den gror bedst i fugtig skovbund. Hvis man sår den, skal frøene sås om efteråret eller om vinteren, fordi frøene skal gennemleve frost-tø perioder for at spire. Så i ½ cm’s dybde. Man kan også købe et par potter ramsløg på planteskolen og plante dem ud i haven. Ramsløg vil gerne have let skygge under buske eller træer. Jeg har ikke registreret deres påståede aggressive vækst. Jeg har en lille gruppe, der nærmest ikke har bredt sig. De første ramsløgblade spirer op af jorden i marts.

Sundhed: Ramsløg har et meget stort C-vitaminindhold, faktisk mere end 10 gange så meget som citroner. Den indeholder også stoffer, der både virker antibiotisk og samtidig er med til at styrke immunforsvaret, og er desuden blodtrykssænkende. Ramsløg har de samme gode egenskaber som hvidløg og måske endda mere virkningsfuld end hvidløg.

Madlavning: Man kan spise hele planten. Vi spiser dog kun bladene og blomsterne. Og kun til forårsbrug. Det er de unge blade, der har den fineste smag. Kig efter de første blade fra primo/medio marts. Efter blomstringen koncentreres smagsstofferne i planten og den bliver al for skrap i smagen.
Ramsløg kan bruges til mange retter i køkkenet. Bladene kan dampes og spises som tilbehør, de kan snittes og bruges i wokretter, unge friske skud kan bruges i salater, de kan hakkes fint og f.eks. blandes i en sellerikartoffelmos, og man kan bruge bladene som et fint krydderi. Man kan også blande fintsnittet ramsløgblade med lidt rapsolie og bruge det som dip til en kold ret, eller man kan bruge ramsløget oven på en æggemad.
Pynt med de velsmagende fine hvide blomster.
Samler du ramsløg i naturen, skal du være sikker på, at du kender planten. Undgå at forveksle ramsløg med giftige planter. I Tyskland er 6 personer døde efter at have indtaget blade af høsttidløs, som de troede var ramsløgblade. Der er også eksempler på at folk har plukket liljekonvalblade og troede de plukkede ramsløg. Liljekonval er også giftig. Man kan kende ramsløgene på deres meget karakteristiske løglugt, der er en blanding af hvidløg og løg.

 

 

Leave a reply