Sædskifte i køkkenhaven

Risikoen for plantesygdomme er stor, når en afgrøde dyrkes samme sted i haven år efter år. Kålbrok, kartoffelål og kartoffelbrok er sygdomme, der er meget svære at komme af med igen, når de først er i jorden. Risikoen for at få sådanne sygdomme kan nedsættes ved et konsekvent sædskifte, hvor de forskellige afgrøder roterer rundt til nye voksepladser i haven hvert år.
Ud over at forebygge sygdomme giver sædskiftet også en bedre udnyttelse af næringsstofferne.

Skab mangfoldighed
I sædskiftet dyrkes afgrøder fra samme familie ofte side om side, men du bør også skabe mangfoldighed. Dels fordi nogle planter styrker hinanden ved at vokse side om side, dels fordi en blandingskultur ofte er smukkere end en mono-kultur. Mangfoldighed opnås fx med flere plantetyper i samme bed og ved mellemrækker eller en række langs bedets kant med blomster og ved at tænke grøngødning ind i sædskiftet.

Kartofler og kål: mindst fire års pause
Sædskiftet kan være 6-årigt, 4-årigt eller noget helt tredje. Vigtigst er det, at der går mindst fire år imellem der vokser kartofler og kål i det samme bed. Det bedste er, at der går 1-2 år mere. Derfor opererer forslaget her i artiklen med 6 årigt sædskifte.
Og så er det godt at veksle mellem rodfrugter og bladgrønsager og tænke på de forskellige afgrøders næringsbehov.
Sædskiftet skal styres strengt, men ellers handler det om at tænke mangfoldighed ind i de enkelte bede og forskønne dem med blomster og et årige krydderurter. Når du har fundet din ideelle blanding, kan du lade dette mix følge sædskiftet fra bed til bed.

Køkkenhave med 6 årigt sædskifte
CCI18122014

På tegningen er køkkenhaven opdelt i 7 lige store bede, der har forskellige former. Til højre for køkkenhaven står et espalier eller hæk af bærbuske. (Tegningen er fra min artikel ‘Sædskifte og æstetik i køkkenhaven’ i HAVEN nr. 3 2008)

I det øverste bed står de flerårige køkkenurter såsom rabarber, asparges og artiskok. Her er også plads til høje snitblomster som kongekommen, mamelukærme og frøkenhat. Tilbage er der seks bede til sædskiftet, dvs. at der går seks år, inden en afgrøde igen vokser i samme bed.

1 Kålbedet
Her vokser både kål og andre korsblomstrende grønsager som radis, majroe og rucola. Mellem kålrækkerne kan der evt. være en mellemkultur af grøngødning (blodkløver eller jordkløver). Efter tidlige kål kan nås en 2. kultur af grønkål, hvis disse er parate som potteplanter. Forkultur til sene kål: Spinat og salat. Rucolaen blomster efter bladhøst. Blomsterne kan pynte i såvel haven som i salatskålen. Og de blomster, du ikke får spist, går hurtigt i frø, så du har rucola-frø til næste år.

2 Bønnebedet
Bønner og ærter danner selv kvælstof og efterlader en god jord til de sultne kålplanter. Her kan du dyrke en forkultur af spinat.
Som blomsterkant vil jeg så lav pralbønne. Den har smukke blomster, og hvis pralbønnerne plukkes som små er de også velsmagende. Efter høst af ærter og tidlige bønner sås blodkløver eller honningurt som en efterafgrøde af grøngødning.

3 Bedet med gulerod-, løg og porre
Her skiftes mellem en række gulerødder, to rækker løg/porre, en række gulerødder, to rækker løg/porre osv. Sommergulerødder sættes mellem løg i halvdelen af bedet og vintergulerødder mellem porrer i resten.
Appelsintagetes (Tagetes tenuifolia ‘Tangerine Gem’) udgør en smuk orangegul kant omkring hele bedet. Dette giver mangfoldighed, og løg/porre- og tagetesduft er med til at forvirre gulerodsfluen. Det kan dog ikke holde gulerodsfluen 100% væk, så det er klogt også at drysse flis eller græsafklip omkring gulerødderne.
Efter løghøsten først i august, hvor sommergulerødderne sikkert også er høstet, sås en god grøngødning, fx en blanding af honningurt, havre, boghvede og vikke. Her vil honningurt og boghvede blomstre langt hen på efteråret.

4 Bede-bedet
Der findes flotte bladbeder med røde, gule og orange stængler, der lyser flot op i køkkenhaven. Blandt de mange rødbedesorter kan man også vælge en rødbladet som ’Bulls Blood’, der med sine stærkt røde blade fremhæver rødbedebedet.
Som blomsterkant kan vælges sortkommen, sommersar, lakridstagetes eller dusksalvie. Men også de farvede bladbeder vil kunne stå helt fremme langs kanten. Mellemrækker eller et område med salat kan skabe lidt variation i bedet.

5 Rodfrugter / skærmplanter
I rodfrugtbedet med pastinak, selleri og persillerod, der alle er skærmplanter, er det naturligt at så skærmplanten kruspersille som en smuk forkant. Langs de andre kanter kan sættes sommerblomster f.eks. morgenfrue.

6 Kartoffel- og squashbedet
Spinat kan sættes som mellemrækker mellem de tidlige kartofler, og hestebønner mellem de lidt senere. Salat er en god forkultur til squash. Efter de tidlige kartofler kan du stadig nå at dyrke salat og blegselleri som 2. kultur, blegselleri skal dog være forkultiveret. Blomsterkanten her kan være blomsterkarse af en kompakt type, f.ex. ‘Empress of India’.

Et dekorativt mix
Næste år flytter kål fra bed 1 til bed 2. Bønner fra bed 2 til bed 3 osv. Sjette år er kålene flyttet til bed 6, og syvende år begyndes forfra.
Tegn selv et mønster af bede og gange, som du synes er dekorativt og som passer ind i din have. Det er bedst, hvis de enkelte bedes areal er nogenlunde den samme. Det er nok enklere at så og tilplante bedene, hvis de er kvadratiske eller rektangulære. Men en dekorativ struktur har vel også betydning.
Og skab så et dekorativt mix af hovedkultur, mellemrækker, blomster og grøngødning i de enkelte bede og nyd din køkkenhave – også med øjnene.

Copyright Holstebro Urtehave.

Leave a reply