Skorzonérrod

Skorzonérrod – Scorzonera hispanica

skorzonerrod

Denne spiselige rod er yderst dilikat, men dyrkes alligevel sjældent i danske køkkenhaver. Dette bør ændres, for den er nem at dyrke, yderst vinterhårfør og tilmed smager den godt. Den er sund. Den anbefales til gigtpatienter og den anbefales til sukkersygepatienter – ligesom jordskok – fordi den indeholder særlige sukkerstoffer (inulin), der regulerer blodsukkerbalancen. Smager godt rå i salat eller kogt i 10 min og derefter gratineret eller stuvet. Den kaldes også “fattigmandsasparges” (smager dog mere af nødder end af asparges!) eller “kopatte”. Det sidste navn har den fået, fordi der pibler hvid saft frem, når roden knækkes over.

 

Dyrkning: Skorzonérrod er flerårig, men sås hvert år, dels fordi den spises, dels fordi den smager bedst første vinter og forår, altså knap 1 år gammel – og inden den anden sommer går i blomst. Sås sidst i april i rækker med 5 cm mellem frøene og 20-25 cm mellem rækkerne. Det er vigtig at jorden er løs langt ned for rødderne kan godt blive ½ m lange, og hvis de rammer hårdt jord deler de sig i flere tynde rødder, som ikke er meget bevendt i husholdningen. Løsn derfor jorden dybt ned, inden der sås og lad være med at gå på jorden i lang tid efter. Vand i tørre perioder og gød, hvis jorden ikke i forvejen er næringsrig – skorzonérrod skal nemlig have noget at leve af, hvis de skal vokse sig store. Skorzonérrod tåler frost og man kan bare lade den blive i jorden om vinteren. Evt. kan man lægge lidt blade mellem rækkerne som isolering før vinter, for så kan man som regel grave rødderne op selv om der er frost. Høst af dem fra sent efterår.

Skorzonerrod opgr.Grav en spade fuld jord op ved siden af rækken, så du kan få spaden længere ned og vipper hele roden op. Hvis du bare graver, som man graver andre rødder op, brækker roden bare og halvdelen bliver siddende langt nede.

Lader man et par rødder blive i jorden går de i stok i løbet af sommeren og danner flotte gule blomster og derefter frø. På denne måde får man frø til næste års såning.

Skorzonérrødder er sunde på grund af deres indhold af fibre og af inulin:
Godt for fordøjelsen: Fiberne og inulinen virker forebyggende mod tarmkræft
Godt for diabetikere Inulin er et sukkerstof, som diabetikere tåler

Madlavning:
Skræl rødderne med en kartoffelskræller. Kom straks de hvide rødder i en skål med vand og lidt citronvand – ellers er de ikke hvide ret længe! Overfladen oxiderer og misfarves lynhurtigt, men citronvandet holder status quo.
Skorzonérrod smager fantastisk godt både rå, kogt og ovnstegt – virkelig en gourmetgrønsag og den kan indgå i mange retter: Snacks, rôsti, supper, salater, saucer, hovedretter: (lasagne-tærte-mousse-gratin-samkogt, ovnstegte rodfrugter) , i brød.
Prøv at skær roden i tynde skiver og rist dem på panden i smør og servér dem som chips. Eller prøv at bage dem i ovnen og gratiner med med ost på toppen. Eller blancher, overhæld med bechamel og gratiner.
Foto: Opgravning af de lange rødder.Undgå at de
brækker på midten.

 

Leave a reply