| Her
kommes de grønne blade i foodprocessoren
Fyld en foodprocessor op med ½ oregano og ½
løvstikke.
Tilsæt 1-1½ håndfuld timianblade og tilsæt
desuden efter smag små mængder af rosmarin, estragon,
citronmelisse og mynte.
Alle krydderurterne skal være ribbet for stilke.
Kun friske blade i foodprocessoren.
Krydderurtebladene findeles i foodprocessoren til der ligger
en grødet masse i bunden.
Findel krydderurterne.
Fyld nu groft salt i foodprosessoren, så saltlaget
fylder lige så meget som krydderurte-laget.
Fyld derefter groft salt i (saltet fylder ca. lige så
meget som det findelte krydderi, måske lidt mere) og
kør nu til alt er findelt, og krydderurterne optaget
i saltet. Bredes ud på køkkenrullepapir (dobbelt
lag). (Bred først aviser ud under køkkenrullepapiret)
Lad det tørre på papiret i 1-2 døgn.
Krydderurtesalt lagt til tørre på køkkenrullepapir
Når det er tørt så læg det i en
åben skål. (rør i det 1-2 gange daglig).
Når kryddersaltet er helt tørt er det klart til
brug og kan hældes på glas.
Man kan eksperimentere med at blande lidt knust hvidløg
mellem krydderurterne.
Man kan også blande lidt knust chili i (vær opmærksom
på, at det også blandes mellem de grønne
krydderurter, inden findelingen i foodprocessoren).
|