| 
Bladbedesalat pyntet med hjulkrone- og morgenfrueblomster
Sund pyntemums:
Blomster er ikke bare flotte, mange af dem er også rige
på vitaminer, antioxydanter, mineraler og sporstoffer.
I salatskålen og på desserter giver de et kulørt
pift til såvel skønheden som smagen og sundheden.
Læs her om, hvilke blomster du kan spise til hvad.
I østen er der tradition for at bruge blomster i maden.
På grøntmarkederne dér ser man blomster
blandt grønsagerne – ikke for at blive købt
med hjem til vasen – nej for at komme i maden.
Så langt er vi ikke kommet herhjemme endnu, men det
kommer nok, for Gartnerforeningen har lanceret spiselige blomster
som et nyt produktionssegment, og på de finere restauranter
ses allerede blomster i maden – vel mest tænkt
som pynt. Men nogle blomster er også sunde. Flere krydderurteblomster
er – ligesom urtens blade – rige på vitaminer,
antioxydanter, mineraler og sporstoffer. Så det kan
være en god idé at anvende krydderurteblomster
på maden, ikke mindst i salatskålen, hvor de giver
et pift til såvel skønheden som smagen og sundheden.
Men langt flere blomster - end krydderurternes - er spiselige
og kan på samme måde både pynte og tilføje
maden nye smagsoplevelser.
Blomster i køkkenhaven
Så de spiselige blomster bør ikke bare være
et produktionssegment på gartnerier. De bør også
ind i køkkenhaverne og stå side om side med grønsagerne.
Det er vel her de hører til, eftersom de skal spises,
og inden de bliver plukket til menuen, kan de stå og
give køkkenhaven et æstetisk lift. I vores køkkenhave
bliver grønsagerne som regel spist rub og stub. Det
bliver de spiselige blomster knapt. Vi tager kun nogle engang
imellem. Så deres mission bliver også at stå
og pynte, men man skal nu heller ikke kimse af en pyntelig
køkkenhave.
Spis ikke blomster fra blomsterhandleren
Alle blomster er ikke spiselige. Faktisk findes der en del
giftige blomster. Dem sætter man selvfølgelig
ikke i køkkenhaven, og i det hele taget går man
langt uden om dem til mad, på samme måde som man
går uden om de giftige svampe. Ligeledes anbefales det,
at man til mad ikke anvender blomster indkøbt hos blomsterhandleren.
Man ved jo aldrig, om de er sprøjtet med gift. De er
kun beregnet til pynt i vasen.
Nej, dyrk selv dine spiselige blomster – og få
samtidig en smuk køkkenhave.
Krydderurteblomster/ sommerblomster
velegnet til mad:
Basilikum
Purløg
Rosenmynte
Lavendel
Lakridstagetes
Geranie
Hjulkrone
Blomsterkarse
Morgenfrue
Appelsintagetes
Dusksalvie
 |
Appelsintagetes |
| Dusksalvie |
 |
Krydderurteblomster:
Alle de ovenstående planter er i krydderurtebøger
benævnt som krydderurter. Men for de nederste fem er det
kun blomsterne, der bruges i mad, mens bladene ikke bruges.
Så de opfattes nok af mange mere som sommerblomster end
som krydderurter.
Krydderurteblomsterne har ofte den samme smag som urtens blade,
blot lidt mildere i smagen og lidt finere i duften.
Mange er kede af, at deres purløg går i blomst,
fordi planten så går lidt i stå med at danne
nye blade. Nyd i stedet de smukke blomster, pluk dem og del
blomsterkurven i små enkeltblomster, som spredes ud som
pynt på en salat eller en æggekage. På samme
både kan basilikumblomster anvendes i salatskålen.
De smager fantastisk godt. Geranieblomster og lavendelblomster
kan pynte en dessert. Flere blomster kan også kandiseres
og pynte en kage eller dessert.
Lakridstagetes kaldes også mexicansk estragon, og her
anvendes såvel blomster som blade i mexicanske retter.
Blomsten smager af lakrids og kan bruges som pynt, også
god i en blandet urte-te.

Blomsterkarsen 'Empress of India' står her sammen
med persille. Blomsterkarsens blomster er rige på
C-vitamin. |

Blomsterkarseblomster pynter den grønne salat |
Blomsterkarseblomster smager som karse og er rigtig flotte
på toppen af en blandet salat. De er både velsmagende
og meget rige på c-vitaminer. Blomsterkarse kaldes også
tallerkensmækker eller nasturtie.
Hjulkroneblomsterne skubbes af blomsterbunden og anvendes
på samme måde til pynt på mange retter.
Kan drysses på supper, saucer, salater, desserter m.v.
De har en mild agurkesmag.
Morgenfruens randblomster rives af blomsterbunden og drysses
over salater, ris eller lignende.
Dusksalviens blomster (bægerblade) er fine i isterninger
eller kan pynte på salater eller desserter.
Grønsagsblomster,
velegnet til mad:
Kål
Squash
Rucola
Squashblomster smager godt
Grønsagsblomster:
Kålens blomster smager utrolig godt. Flere kinesiske
kål går hurtigt i blomst, hvis de sås i
foråret, så hvis man også vil udnytte bladene,
skal de ikke sås for tidligt. Selv har jeg haft stor
fornøjelse af blomsterne af kinesisk broccoli, Brassica
oleracea var. alboglabra, og Kinesisk blomsterkål eller
Choy sum, Brassica rapa var. parachinensis.
Rucola går hurtigt i blomst, og det er bestemt værd
at vente på. De smager godt og er fine at pynte salaten
med.
Squashblomster (fjern støvdrager) steges i olie på
panden og bruges til at pynte på en risotto eller en
sammenkogt ret.
Stauder og buske, hvis blomster er
velegnet i mad:
Natviol
Hornviol
Moskuskatost
Fuchsia
Hyld
Rose
Andre blomster:
Alle, der har været tæt på en natviol om
aftenen, kender dens dejlige duft. Blomsterne er også
spiselige og kan pynte på salaten eller desserten. På
samme måde med hornviol, moskuskatost og rosenblomsterblade.
Kandisér dem eventuelt og drys dem ud over dessert
el. kager. Af rosenblomsterblade kan man også koge syltetøj
og lave gelé samt lave rosensaftevand.
|