Forårsmaden skal piftes op med grønt, vitaminer og smag. Så fyld køkkenvinduet med krydderurter, og du kan klippe til såvel smørrebrødet som middagsretterne. Sådan en grøn og duftende vindueskarm er en inspirerende baggrund for forårsmadlavningen.
Og når det bliver lunere i vejret kan du plante krydderurterne ud, enten i krukker på terrassen, i en altankasse eller i et bed i haven, og du har friske krydderurter hele sommeren.
Nogle af mine urter i vinduet er købt, nogle har jeg sået. Andre er gravet op i havens krydderurtebed og sat i potter. Således laver jeg hvert efterår flere potter med purløg og persille og sætter dem i drivhuset. På skift kommer de ind i vindueskarmen, og på den måde kan vi hele vinteren og foråret have de to mest almindelige krydderurter i vindueskarmen.
Nogle krydderurter behøver man ikke tage ind. I milde vintre som i år klarer kørvel, etageløg, kokleare og syre sig udmærket i det fri og der kan klippes af dem ude hele vinteren.
Karse kan sås i vindueskarmen hele året. Og her i foråret kan desuden sås basilikum og brøndkarse m.fl..
Krydderurter kræver et lyst vindue, for at gro. Når de er klippet ned, er det godt at have et drivhus at sætte dem ud i, hvor der er mere lys og varme nok til at de kan klare sig, indtil de hen i maj kan plantes ud.
Mange krydderurter er nøjsomme, sunde og nemme at dyrke, så her kan æstetik, smag, duft, miljø og magelighed gå op i en højere enhed. Krydderurterne kildrer ikke bare smagsløgene, de vækker alle sanser, og de styrker også helbredet. Ja, oprindeligt blev de indført til landet af munkene som medicin. Peberrod og hvidløg er antiseptisk og forebygger forkølelser. Isop klarer et halsonde. Kamille er beroligende osv.
Her lidt om vindueskarmens krydderurter:

• Kørvel: Bruges i suppe, saucer og til tomatretter. Kan også bruges som drys. Indeholder C-vitamin, jern og magnesium. Står ofte grøn ude hele vinteren. Den spanske kørvel eller sødskærm er også meget tidligt fremme og der kan ude klippes af den fra midt i marts.

• Timian: Et eftertragtet krydderi i kødretter, supper mv. Og en meget smuk plante i haven.

• Purløg: Godt som drys på æggeretter. Rig på C- og B2-vitamin. Etageløg kommer på friland før purløg og kan klippes til drys i marts.

• Citronmelisse: Til pynt på bagværk og desserter. Giver en beroligende te.

• Karse: God til smørebrød og ost. Højt indhold af C-vitamin. Kan købes eller sås hele året.

• Basilikum: Vel den bedste krydderurt, men den kræver varme og skal stå i drivhus eller på en lun plet i haven, hvor den først kan sættes sidst i juni. Fin i tomatsalaten og til ost og spagettiretter. Den letter humøret og var knyttet til kærligheden i det gamle Grækenland.

• Salvie: Fin til kalve- og lammekød og fisk. Læg et par blade i fedtet ved stegning. Spar på den, den er faktisk giftig i store mængder. Salvie i te skulle hjælpe mod hoste og halsbetændelse. En meget smuk staude i haven.

• Persille: Den er toårig og skal sås hvert år. Egner sig til alt kød og fisk. Også velegnet som drys.

• Mynte: De fleste mynter smager dejligt i te, der laves ved at hælde kogende vand på friske blade, evt. sammen med almindelig te. Mynte har en aggressiv vækst og kan brede sig vildt i haven. Men i en krukke er de til at styre.
• Dild: God i salaten, på de nye kartofler og til laks. Sås i flere omgange og blomstrer smukt i køkkenhaven hen på sommeren, når agurkerne skal syltes.

• Rosmarin: Fin til lamme- og svinekød, kalkun og vildt. Også en af de krydderurter, man skal spare på, da den er giftig i store mængder. Gravide bør undgå den. Det er en meget smuk plante, der spreder en karakteristisk duft i haven. Desværre tåler den ikke ret meget frost, og må derfor købes hvert år eller tages ind om vinteren, hvor den skal stå lyst og svalt.
Andre uundværlige krydderurter er løvstikke, oregano og fransk esdragon. Og for skønhedens skyld bør man også have lavendel i haven.

(Denne artikel blev bragt i Holstebro Dagblad d. 8/4-1999. Copyright Anders Bech)