Tomat

 Tomat – Lycopersicon esculentum

“En tomat så rød som blod … ka’ du få for en krone!”

Tomat er botanisk set egentlig en frugt. Men i mit univers er det en grønsag. Så derfor har jeg placeret den under køkkenurter. Og det er en af mine favoritter. Jeg har nok dyrket 60 forskellige sorter – i jagten på de bedste. Jeg har afholdt blindsmagninger (en af dem har endog været i fjernsynet).

Det allerbedste jeg ved er at plukke en solmoden tomat og smage den straks. Men ellers har tomater jo et hav af anvendelser i køkkenet: I salat, i tærter, pizza, suppe, sammenkogte retter, på smørebrød osv.

Tomater (fadfuld) 2009

Historie: Tomaten tilhører natskyggefamilien og stammer fra Sydamerika. Aztekerne tog den til sig. Og efter Columbus kom planten først til Spanien og senere rundt omkring i Europa. I starten var den bare en prydplante, men i 1700-tallet gik man i gang med at spise tomaterne. Tomater blev kaldt kærlighedsæbler (Poma amoris), og man mente de styrkede kærlighedslivet. Se, det var noget, der satte gang i udbredelsen! Tomaten er nævnt i Danmarks ældste havebog og i dronning Sofies kammerregnskaber fra 1618-19, blev dog først rigtig kendt i Danmark omkring 1770. Fra 1890 til 1940 blev tilførslen af tomater til Københavns Grønttorv hundred-doblet. Produktionen er midt i 1900-tallet på 10.000 tons i Danmark. I dag er totalforbruget af tomater i Danmark 160.000 tons.

Dyrkning: Jeg sår tomaterne først i marts. De kræver  20-25 grader for at spire, så det sker indendørs i vindueskarmen. Indendøre er der for lidt lys i marts, så når tomaterne er spiret frem, skruer jeg lidt ned for varmen og sætter tilskudslys over dem i dagtimerne. Når de er potteklare, pottes de og stilles i en termostatstyret formering, som jeg har i drivhuset.

Foto: Kimplanter af forskellige tomatsorter i vindueskarm. Sneen ligge stadig hvidt derude.

Fremspirede tomater og caps. i vindueskarmmarts

Udplantnig i drivhuset: Tomaterne plantes ud i drivhusjorden, når jordtemperaturen er 15 grader – som regel først i maj. Jeg planter dem i en velgødet, økologisk jord, dvs. en blanding af egen kompost og noget godt muldjord fra køkkenhaven. Deri blander jeg 1-2 sække Champost og ca. en håndfuld øko-gødningspiller per tomat-/agurkplante. Hen midt på sommeren vander jeg lidt økologisk gødning ud i form af lupingødning og/eller komposteret kyllingegødning rørt op i vand. På den måde får jorden igen tilført ca. 1 håndfuld økologisk gødning per plante. Hen over sommeren ser jeg mig tilrette med gødningsbehovet, dvs. når – ja, helst inden – bladene bliver lysere og er knapt så friskgrønne, bliver der vandet lidt gødning ud. Husk der skal luftes godt ud hen over sommeren for at undgå for stor luftfugtighed, der kan medføre svampesygdomme, og for at undgå varmeskader på frugt og rødder. Fra midt i juli står døren også lidt åben om natten for at undgå dugdannelser.

Sygdomme: Griffelråd: Frugten får sorte eller brune pletter på undersiden. Forekommer når planten mangler vand under blomstring. Kan også ske ved for stærk gødningstilførsel, hvilket let sker i meget varme perioder, især for tomater i kapilærkasser. I varmen fordamper der mere vand fra planten og der oplagres derved for meget gødning i planten. Altså i varme perioder skal der spares på gødningen og bare vandes med rent vand. Grønskjold og grønnakkede frugter: Kommer ved høje temperaturer, solskoldning (direkte sollys), stærk afbladning, pludselige temperatursvingninger, og for stærk gødningstilførsel. Spar på gødning i varme perioder og giv kraftig luft (åbn dør). Den gamle sort Potentat, som vi dyrker fast, skulle være særlig let ved at få grønnakkede frugter. Vi har dog aldrig set det på sorten. Svampesygdomme: Undgå dugdannelser ved at give luft – også om natten fra midt i juli, hvor luftet kan være mættet med fugt om natten.

Sorter: Vi dyrker ni-ti forskellige tomatsorter i drivhuset. Tre af dem er cherrytomater. Her foretrækker jeg ’Favorita’ F1 og ’Sungold’ F1 som de søde og ’Dark Red-Black’ som den syrlige. ‘Chokolate Cherry’ er også en rigtig god og sund cherry-tomat. ’Sungold’ er kraftigt voksende, og der bliver let lidt langt mellem klaserne, som ellers er lange med mange tomater på hver. Den kræver et højt drivhus med høj trempel, for ellers når den alt for hurtigt taget. Af blommetomater har vi normalt kun: ’Flavorino’ F1. Den yder godt, har en sund vækst og smager dejligt krydret. Den er lidt fast i skindet og fremragende at grille/ovnstege. Roma-tomater er jo egentligt også blommetomater. Her har vi dyrket ‘Rio Fuego’, som bestemt også er en god tomat. Af cocktailtomater har jeg hvert år ’Gardener’s Delight’. Dette er en gammel, velsmagende sort. Den klarer sig fint udendørs på friland. I de senere år har jeg også dyrket ‘Indigo Rose’, en nærmest sort-lilla tomat, der dog får røde pletter ved modning. Den er rigtig flot i salatskålen. Det skulle være en sund tomat med stort indhold af antioxydanter, men smagen ikke noget særligt  Her er den gulgrønne ’Green Grape’ mere interessant. Den dyrker jeg på friland, hvor den klarer sig fint. Af almindelige tomater har vi hvert år ’Potentat’. Det er en gammel sort, som jeg er genbank for i foreningen Frøsamlerne. Den var i 50-60erne gartnernes foretrukne drivhustomat fra A. Hansens Amagerfrø (oprindelig fremavlet i England), men den gled i baggrunden, da sorteringsmaskinerne kom. Her begyndte frøfirmaerne at fremavle mere ensartede tomatsorter, som desværre også var smagsmæssigt dårligere. ‘Potentat’ har dog kun klaret sig middelmådigt i mine blindsmagninger. Det gælder forøvrigt alle de alm. tomater, jeg har prøvet, også ‘Elin’ og ’Gemini’ (Gemini’  klarer sig fint på friland). Jeg har også afprøvet mange gule tomater, uden at have fundet den helt fantastiske. Dog kan jeg anbefale  ‘Guldkrone’  (cherry),  ‘Sweet Casady’ (lille tilspidset blomme), ‘Gul Ukrainsk  Kæmpe’ og  ‘Persimon’ (begge bøf). Af bøftomater har vi altid ‘Black Russian’ (simpelthen den bedste røde  bøftomat) og ‘Green Zebra’. Den gamle amerikanske sort ’Brandywine’ er smagsmæssigt fortræffelig, men den er noget ukonstant i ydeevne, og frugterne revner let. De fleste af ovennævnte tomatsorter kan købes som frø hos velassorterede frøhandlere, men ’Favorita’ og ’Flavorino’ kan ikke skaffes i små frøposer herhjemme . Disse frø sælges i Danmark kun til producenter og i store portioner. Jeg har hidtil købt dem som planter på planteskoler.

Det kan måske undre nogen, at en frøsamler som jeg, ikke nøjes med at koncentrere mig om de frøægte sorter, som man selv kan tage frø af, men også bruger F1-frø, der har en hemmelig kode for krydsning. Det er dumt at tage frø af en F1-plante, for det kommer der kun en masse forskellige krydsninger ud af, ofte noget “skrammel”. Hvis man vil have F1-sorter er man simpelthen nødt til at købe frø eller planter hvert år.

Favorita(tv), Dark Red-Black(th), Golden Sunrise

Mit valg af tomatsorter beror imidlertid på vurderinger af såvel smag som sundhed og ydeevne, og hvis en F-1 sort her overtrumfer på alle tre områder, ser jeg ingen grund til ikke at dyrke den, blot man samtidig arbejder på at bevare de gode frøægte sorter.

Jeg afprøver hvert år nye sorter og har vel dyrket 60 forskellige sorter. Mange har kun fået ét år, mens andre har bidt sig fast og dyrkes år efter år.

Sundhed: Tomater er sunde. De indeholder lycopen, som beskytter mod flere kræftformer, bl.a. prostatakræft. Tomater er rige på antioxidanter, vitaminer. Indeholder jern og kalium. Beskytter også mod hjertesygdomme og slagtilfælde.

Madlavning: Udover at spise tomater fra hånden og i munden, kan tomater anvendes til et hav af retter: Pålæg på rugbrød, salat, sauce, suppe, pizza, tærte, sammenkogte retter, brød, juice, pesto, chutney, osv. De kan farseres el serveres bagt med fyld.
De kan syltes, fryses, laves i ketsjup.
De kan grilles eller steges som tomatbøf.

Foto: Tomater i vores drivhus. T.v.’Golden Sunrise’, Forgrund, midt: ‘Favorita’, t.h.: ’Dark Red-Black’  

Copyright Holstebro Urtehave

 

 

Leave a reply