/ Forside / Ugens krydderi - uge 16-purløg og kinaløg- opdateret d. 4/2-2008
  Ugens krydderi - uge 16  
 


Udskriv siden

En side tilbage

Tilbage til forsiden

Søg

 

Purløg - Allium schoenoprasum

Kinaløg - Allium tuberosum

Begge bruges som purløg. Kinaløg smager som hvidløg. Purløg har tynde cylinderformede og hule blade. Kinaløg har flade græslignende blade. Kinaløg har kraftigere blade og er noget højere i væksten end purløg. Purløg har som regel violette blomster, men der findes også en sort med røde blomster ( Allium sch. ' Forescate'. Kinaløg har hvide blomster (ab).


Rødblomstret purløg: Allium schoenoprasum 'Forescate'

Dyrkning: Kinaløg og purløg sås i det tidlige forår og udplantes tæt på et grosted i fuld sol eller halvskygge. De nye planter vokser sammen til en tue. Man kan også dele en sådan tue i flere stykker og få planter på den måde. Den gror bedst i en ikke for tung, men næringsrig jord. Kinaløg tager sig ud langs en havegang som kant til et staude- eller krydderurtebed. Således kan man også plante purløg. Begge kan også stå i en krukke på terrassen.

Historie:
Kinaløg stammer fra Kina, hvor den har været dyrket og anvendt i årtusinder, mens den først i de senere år blevet en populær krydderurt herhjemme. Dette hænger måske sammen med, at hvidløgssmagen er gået fra at være hadet til at være elsket over de seneste årtier.
Purløg stammer fra Middelhavslandene, hvor den vokser vildt på fugtige steder. Den blev meget dyrket og anvendt i middelalderen, og tidlige danske bøger om læge- og krydderplanter omtaler også purløg, f.eks Harpestræng, der levede først i 1200-tallet og Henrik Smidth, der levede i første halvdel af 1500-tallet

Madlavning: Klippet drys på smørebrød, æggekage, kartoffelsalat og skinke. Blandet i frikadellefars og andre farsretter. Prøv den også i saucer og i salat. Og pynt salaten med de hvide blomster fra kinaløg, der springer ud i august og de violette blomster fra purløg, der blomstrer i maj til juli samt lidt igen hen på efteråret.

Kinaløg