Løvstikke -Anethum graveolens

Løvstikke er en af de helt uundværlige krydderurter. Desvæære er den ikke så smuk hen på sommeren, men den tåler godt halvskygge, så giv den en tilbagetrukket tilværelse i haven.(ab).

Dyrkning: Løvstikke er en flerårig skærmplante, der under blomstring bliver 1-1½ m høj. Skær den grundig tilbage, hvis den bliver for høj, omfangsrig eller vissen i bladene. Hold den lidt nede (f.eks. ved at bruge af den), så den hele tiden danner nye friske blade til at bruge i maden. Giv den tilpas med kompost og gødning (den er lidt grådig).

Historie: Løvstikke stammer oprindeligt fra Ligurien. Det var Karl den Store, der lod planten indføre nord for Alperne. Løvstikke betyder også "løber i vejret", men det knytter sig slet ikke til, at den gror kraftigt og på den måde løber i vejret, nej, den blev i gamle dage anvendt som elskovsmiddel. Løvstikke kom i badevandet og det der løb i vejret i badekarret var mandens organ til elskov.
Har også været en vigtig lægeplante. Harpestreng (o.1300) giver den mod leverlidelser, rumlen i maven, vandafkog mod blæresten. "I kålgården sætter man altid en løvstikke til at kurere med" står i et gammelt skrift. Blev også brugt som lægemiddel til kvæg.

Madlavning: Det er hovedsageligt de friske blade, der anvendes i madlavningen, men faktisk kan rod og frø også anvendes. Bladene bevarer deres kraftige svag efter kogning og er derfor særlig velegnet i supper, stuvninger o.lign. Løvstikke kaldes også maggi-urt. Den smager af både selleri, porre, persillerod timian mm, og kan derfor erstatte suppevisken. Frøene kan bruges til at krydre kartoffel- og kålretter med. Prøv at lægge et blad i kogevandet til kartoflerne. Roden kan spises som grønsag.
Vi bruger løvstikke til kryddersalt (se opskrift på kryddersalt: på siden Krydderurter/Sådan laver man kryddersalt her på hjemmesiden (vælg fra forsiden)).

Løvstikke

Copyright: Holstebro Urtehave