Fransk esdragon -Artemisia dracunculus

Engang i mine unge dage - ja det er mindst 35 år siden - var jeg til en fest, hvor vi fik lammekølle og en helt eventyrlig velsmagende tomatsalat. Værtinden frigav hemmeligheden, hun havde snittet friske esdragonblade i en olie-eddikedressing, hvori der oså var lidt salt, peber og presset hvidløg. Jeg var på den tid ny haveejer og helt ubevandret i det med krydderurter - havde kun persille, purløg og dild i haven -. Men næste dag tog jeg på planteskolen og købte en fransk esdragon og siden den dag har vi dyrket den og betragtet den som uundværlig. Siden da er mange andre krydderurter blevet uundværlige, men det var fransk esdragon, der startede krydderurteinteressen og overbeviste os om, at hvis man vil lave gourmet-mad, så er den rette krydderurt en vigtig indfaldsvinkel. Siden fandt vi ud af, at basilikum er endnu bedre i en tomatsalat, men det er en anden sag (ab).

Dyrkning: Der findes to slags esdragon, en fransk og en russisk. Hold dig til den franske og langt væk fra den russiske. Den franske har langt den bedste smag og aroma, og så er den også en kønnere plante, har glatte blade og bliver kun en halv meter høj, mens den russiske bliver over 1 meter.
Det latinske navn er Artemisia dracunculus. Køb aldrig frø af esdragon, for så er det en russisk. Den franske får sterile frø og kan derfor kun formeres ved stiklinger eller ved at dele planten.
Den er en staude, og det en god idé at grave planterne op hver tredje år, lave jordforbedring på stedet og dele planterne og plante dem igen, fordi nyere planter har den bedste aroma. Plant esdragon i en let, velgødet og humusrig jord, der ikke er alt for kalkholdig - kan evt. stå lidt hævet.
Og dæk den om vinteren for barfrost. Om sommeren må den ikke tørre ud.

Historie:
Esdragon stammer fra den nordlige halvkugles steppeområder, men har bredt sig til hele Europa. Dette gælder den russiske. Den franske stammer vist nok fra Asien og i dag er det den, der især dyrkes, ikke mindst i Frankrig, hvor den er en meget anvendt krydderurt. Dracunculus er afledt af draco, der betyder drage eller slange, idet man i gammel tid mente, den beskyttede mod slangebid. I oldtiden var det timian, der var modets plante, men i korsfarertiden overtog esdragon denne rolle og korsfarerne havde en esdargonkvist i støvlerne.

Madlavning: Fransk esdragon er et meget anvendt krydderi i det franske køkken, hvor det bruges i saucer som bearnaise og hollandaise. Den har en fin pikant smag af anis. Brug den i kryddereddike og snit desuden nogle friske blade i dressingen til tomat og agurk. De friske blade er også gode til fisk, kylling, sammenkogte retter, æggeretter og i salsa. Prøv også at lægge kviste på ovnstegte kartofler, rødbeder og andre rodfrugter under stegningen.

Fransk esdragon