Udskriv siden

En side tilbage

Tilbage til forsiden

Søg

Det er utrolig at sar ikke er mere almindelig, for det er en fin krydderurt, ikke mindst sommersar der er étårig. Vintersar er en staude og en fin kantplante med sin regelmæssige vækst og små, fine, hvide blomster. Sommersaren skal altså såes hvert år. Det gør jeg nu aldrig, for den sår sig selv og spirer hvert forår frem på det sted, hvor den stod året i forvejen.

Historie. Den var en elsket krydderurt i det gamle Rom. Den smager i retning af peber, som var svært at skaffe i oldtiden. Romerne førte den med sig ud over hele Europa og anvendte den bl.a. i vildsvinegryden, for de brugte sar som vi bruger peber. Saren fik mange navne: fattigmandskrydderi, peberurt, fattigmandssovs, romerurt og bønneurt. Det sidste navn har holdt ved - nok fordi sar er fortræffelig at lade koge med ved bønner, og forøvrigt også ved kål.

Madlavning: Sar indgår i provencekrydderiet. Den kan bruges som erstatning for timian og peber. Put en lille kvist i kogevandet, når du koger bønner og kål. Brug den også til fest kød. Alle slags pølser og sylte blev tidligere lavet med sar. Bland den i olivenolien til stege og grillretter.

Dyrkning. Sar er nøjsom og vil gerne have kalk. Sommersar er étårig. Vintersar er hårdfør, men bør udskiftes ca. hvert 4. år, da løvet bliver tyndere efterhånden.