Udskriv siden

En side tilbage

Tilbage til forsiden

Søg

Timian er et meget anvendeligt krydderi i mad. Egner sig til både fisk, kød og æggeretter og er et "must" i gule ærter.

Historie: Timian er nok det krydderi, der er knyttet mest historie til. Den er allerede omtalt af de gamle sumerer i det gamle Persien 5000 år før Kristus. Den beskrives i oldægyptisk litteratur og antikkens forfattere behandler og priser den. Den blev brugt som offerplante for Afrodite. De gamle grækere brugte en kvist timian som symbol på mod og det går igen i europæisk middelalder, hvor ridderne bandt en timiankvist til rustningen - på den arm, der førte våbenet. Det gæske ord thymus, som er blevet til det danske ord timian, betyder kraft. Mange af de retter, der er beskrevet i antikken, inddrager timian. Og både Virgil og Varro har skrevet afhandlinger om timian og honning. Virgil omtalte ikke bare timian som digter, men også som fagpersom (som biavler).

Dyrkning: Timian-frøene er små og fine. De sås i en sandblandet fin muld, og trykkes bare let ned i jorden. Frøplanterne prikles ud på lidt afstand, og plantes senere ud på blivestedet med mindst 10 cm's afstand i en sandblandet jord, evt. lidt hævet, da timian dør i kolde vintre, hvis den står i en våd og tung jord. De krybende sorter er de mest hårdføre. Der sker ikke noget ved, at nogle få timian går ud om vinteren, for timian er smagsmæssigt bedst i de første 2-3 år.
Timian dør i kolde vintre, hvis den står i en tung og bundfrossen jord, men klarer sig godt i en sandblandet, veldrænet jord. Dæk den dog med lidt granris mod barfrosten i februar-marts.

Timian (Thymus vulgaris)

Sorter: Der findes omkring 40 forskellige sorter af timian. Mange dyrkes som prydplanter i stenbedet. Det kendteste til krydderi er Thymus vulgaris (almindelig timian eller lægetimian). Den gror opad som en lille busk (10-20 cm) og er den mest anvendte. Så findes der forskellige citrontimian, Thymus x citriodorus, med en citronagtig timiansmag. Den fås i flere forskellige sorter. De fleste er krybende, men nogle er opretstående som Thymus vulgaris. De fleste har gullige eller brogede blade. Endelig er der en kommentimian, som dufter og smager lidt af kommen. Ja, der findes endda en kommen-citron-timian.

Madlavning: De friske blade bruges som krydderi i fars, kødretter, til fisk, fjerkræ, postejer og supper (bl.a. gule ærter). Spar på timian, for den kan let blive for dominerende. Timian er god til at bevare smagen i tørret tilstand, men da den er stedsegrøn, kan den også bruges frisk fra haven året rundt. Den er fortræffelig sammen med andre krydderurter og indgår i ”bouquet garni” og i ”herbs de Provence”. Som syltekrydderi bruges den i rødbeder og pickles. Desuden er den god i kryddersnaps og effektiv i te mod halsonde.
Citrontimian med den let citronsyrlige smag er især velegnet til kylling og fisk. Men ellers synes jeg nu, at thymus vulgaris er den bedste timian til mad.