Udskriv siden

En side tilbage

Tilbage til forsiden

Søg

Rosmarin. "Ros" betyder dug og "marin" havets. Det er altså havets dug. Den hører hjemme på klippeskråningerne ned til Middelhavet, hvor den om foråret blomstrer med flotte lyseblå blomster, der ligner dugperler i solskin. Der knytter sig en masse historier og overtro til planten: Kærlighedens gudinde Afrodite, der steg op af havet, har fået rosmarinplanten som symbol, og grækerne smykkede sig med kranse af rosmarin for at tækkes guderne. Senere knyttedes Rosmarin til Jomfru Maria og blev en hellig plante i kristendommen. Der opstod et utal af legender om den, og den blev snart brugt mod hvadsomhelst og til hvadsomhelst. Den blev symbol på venskab. Brude blev pyntet med rosmarin. Den døde fik en rosmarinkvist i hånden. Og de gamle herbalister giver et utal af råd om brugen af rosmarin - flere end den kan leve op til.

Dyrkning: Rosmarin bliver til en træet busk. Den tåler desværre ikke den danske vinter særlig godt. Den tåler vel omkring 4 graders frost, men med hård barfrost går den hurtigt til. Derfor er det klogt at grave den op - f.eks. i uge 47 - sætte den i en potte og placere den beskyttet, frostfrit, men gerne køligt og lyst. Den vandes sparsomt hen over vinteren og kan til foråret igen plantes ud i haven. Her vil den gerne stå i en sandmuldet, kalkrig jord i solen. Den kan såes eller stiklingeformeres

Madlavning. Rosmarin har en kraftig karakteristisk smag. Derfor bør den anvendes med måde. Den anvendes som nævnt øverst sammen med lam. Men også på kylling, flæskesteg og vildt. Man kan mortre tørret rosmarin og gnide det på stegen, eller man kan lægge et par friske rosmarinkviste på stegen.

Større doser af rosmarin er giftig, og gravide kvinder bør undgå at bruge rosmarin.