|
Rosmarin.
"Ros" betyder dug og "marin" havets. Det
er altså havets dug. Den hører hjemme på
klippeskråningerne ned til Middelhavet, hvor den om
foråret blomstrer med flotte lyseblå blomster,
der ligner dugperler i solskin. Der knytter sig en masse historier
og overtro til planten: Kærlighedens gudinde Afrodite,
der steg op af havet, har fået rosmarinplanten som symbol,
og grækerne smykkede sig med kranse af rosmarin for
at tækkes guderne. Senere knyttedes Rosmarin til Jomfru
Maria og blev en hellig plante i kristendommen. Der opstod
et utal af legender om den, og den blev snart brugt mod hvadsomhelst
og til hvadsomhelst. Den blev symbol på venskab. Brude
blev pyntet med rosmarin. Den døde fik en rosmarinkvist
i hånden. Og de gamle herbalister giver et utal af råd
om brugen af rosmarin - flere end den kan leve op til.
Dyrkning: Rosmarin bliver til en træet
busk. Den tåler desværre ikke den danske vinter
særlig godt. Den tåler vel omkring 4 graders frost,
men med hård barfrost går den hurtigt til. Derfor
er det klogt at grave den op - f.eks. i uge 47 - sætte
den i en potte og placere den beskyttet, frostfrit, men gerne
køligt og lyst. Den vandes sparsomt hen over vinteren
og kan til foråret igen plantes ud i haven. Her vil
den gerne stå i en sandmuldet, kalkrig jord i solen.
Den kan såes eller stiklingeformeres
Madlavning. Rosmarin har en kraftig karakteristisk
smag. Derfor bør den anvendes med måde. Den anvendes
som nævnt øverst sammen med lam. Men også
på kylling, flæskesteg og vildt. Man kan mortre
tørret rosmarin og gnide det på stegen, eller
man kan lægge et par friske rosmarinkviste på
stegen.
Større doser af rosmarin er giftig, og gravide kvinder
bør undgå at bruge rosmarin.

|