/ Forside / Ugens salat - uge 15- rabarber - opdateret d. 12/3-2009
  Ugens salat - uge 15  
 


Udskriv siden

En side tilbage

Tilbage til forsiden

Søg

 

Rabarber - Rheum rhabarbarum

Rabarber er vel den letteste nytteplante at dyrke. Og forårets første rabarber-kage glæder jeg mig lige så meget til som til sommerens første portion jordbær. Så selvfølgelig har jeg rabarber og jordbær i haven.(ab).

Dyrkning: Rabarber er som sagt nem at dyrke, gror i det meste havejord. Tåler dog ikke at være vandlidende. Rabarber er også en sund plante, der sjældent får sygdomme. Kan dog få virus (lyse pletter på blade). Virusangrebne rabarber graves op og fjernes fra haven. Og nyplantning bør ske et andet sted.
Rabarber formeres ved deling, der kan ske i efteråret eller i foråret, og der skal plantes umiddelbart efter delingen. Man deler ved at skære rodstokken igennem i flere stykker med en spade. Det er vigtigt, at hver del har mindst en knop, hvor nye skud kan komme fra. Man bør altid sikre sig en god sort med god smag og minimal oxalsyre-indhold. Selv foretrækker jeg også røde fremfor grønne stilke. Kan man ikke finde den rigtige sort hos naboer eller venner, bør man købe på planteskole (se mere om sorter nedenfor). Men også på planteskoler kan det være svært at finde den sort, man ønsker.
Kraftigtvoksende sorter skal stå med 1 meters afstand. Vinrabarber og lign. med 75 cm's afstand.
Første forår og sommer efter deling skal planten have fred til at etablere sig. Andet år kan man begynde at høste, men tag ikke mere end en fjerdedel af stilkene ad gangen.
I gamle dage tømte man somme tider natpotten ved rabarber. Rabarber vil gerne gødes godt med kvælstof og kalium. Så det vil være godt at sprede lidt staldgødning eller næringsrig kompost, og gerne i form af jorddække, da rabarber har det med at vokse op af jorden. Det ideelle reaktionstal er 6,5–7.
Rabarber kan stå på samme sted i 15 år.
Man kan dække sine rabarber med klar plastic i februar måned, og den varme jord vil få rabarberplanten til at skyde før, så man allerede først i april kan spise den første rabarberkage.


Sorter:
Den tidlige sort, der har mindst oxalsyre og som smager bedst, er Victoria.
Af de midlertidige sorter anbefales Emlsfeuer og Rosenhagen. Af disse har Rosenhagen lavest indhold af oxalsyre, mens Emlsfeuer har de rødeste stilke og er mest velegnet til nedfrysning.
Af de sene sorter anbefales Marshall Early Red, Spangsbjerg 1115 og Vinrabarber. Det er de 3 sorter, der af alle har de rødeste stilke og den bedste smag. Alle tre har et middel indhold af oxalsyre (lidt højere end Victoria og Rosenhagen fra de tidlige og midlertidige sorter) . Marshall Early Red og Vinrabarber er velegnet til nedfrysning.
Man kan læse mere om sortsafprøvning af rabarber i:
DJF rapport Havebrug nr. 31, jan. 2004: Sorter og kloner af rabarber. Sortsforsøg med rabarber ved Årslev 1997–1998.
Kan downloades fra: http://www.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/djfha31.pdf

Rabarber-salat

Vi har eksperimenteret med forskellige former for rabarbersalat, hvor tyne skiver (evt med et lille opkog) blandes med en olie-eddikedressing med snittet esdragon og evt. lidt flydende honning, men vi vender hvergang tilbage til den traditionelle rabarberkompot. Så det er den opskrift, vi viser her, en opskrift som ellers kan findes i enhver kogbog:

Rabarberkompot:
½ kg rabarberstilke skæres i 2-3 cm lange stykker. Læg dem i et ovnfast fad. Kom 3/4 l vand ved og drys 1½ dl sukker på. Skrab ½ vanillestang og kom vanillen i. Dæk fadet med alufolie og stil det i ovnen ved 175 grader i ca. ½ time til rabarne er møre.
Serveres til kødretter.

Copyright: Holstebro Urtehave.