– Hoved menu
– Kategori oversigt

Jordbær

Jordbær – Fragaria ananassa

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jordbær overtrumfer alt andet. Solen skinner. Vi går i jordbærbedet og spiser jordbær – fra planten og direkte i munden. Det må være himmeriget!

I mit barndomshjem dyrkede vi mange jordbær, og mine forældre holdt hvert år et jordbær-gilde. Venner og nærmeste familie blev inviteret. Mange pund jordbær blev plukket. “Tag de største og flotteste i Dybdal-rækkerne”, sagde min mor. På mejeriet blev der hentet en hel spand fløde. Og gæsterne ankom. Jeg husker det som solskin, sommertøj og smil og sjov. Det startede med at vi børn lavede en lille cirkusforestilling på græsplænen. Og så satte vi os til bords. “Bare spis”, sagde mor, “vi har mere end I kan spise!” Der blev ikke serveret alkohol, men stemningen var meget høj. Der blev grinet og pjattet. Årets fest for voksne og børn.

Ja, og så husker jeg altid det første jordbær. Det var altid min mor, der fandt det. “Se”, sagde hun med stor glæde i stemmen til min søster og jeg. Så tog hun en kniv og skar det i to stykker – mens vore munde løb i vand – og gav os et stykke hver. Jo, med jordbær var der noget helt særligt.

Dyrkning: Jordbær klarer sig fint i halvskygge, men man får de fleste og de bedste bær, hvis jordbær står i solskin. Jordbær har et lille rodnet, så derfor skal de stå i en god muldjord gerne med halvomsat kompost blandet i muldjorden. Det betyder, at jorden ikke så nemt tørrer ud om sommeren og at rødderne ikke så let tager skade af frosten om vinteren. Plant jordbær med 25-30 cm’s afstand og 50-60 cm mellem rækkerne. Sørg for at rødderne kommer godt ned i hullet, dog sådan at hjerteskuddet stadig er over jorden. Tryk jorden fast om rødderne og vand efter plantning. Plant altid sygdomsfrie planter.
Jeg lader rækken stå i 3 år. Jordbærene bliver mindre med årene. Der er den største høst i 2.års rækkerne. Under høsten markerer jeg de planter i 1.års-rækkerne, der har den største bærsætning, for senere at tage udløber-stiklinge fra de rigest-bærende til nyplantningen i august måned. Straks efter høst placerer jeg en potte nedgravet under de udvalgte stiklinge. De plantes i potten, men bevarer deres udløber-forbindelse med moderplanten (potten er nedgravet i jorden). 3 uger senere har stiklingen groet sig fast i potten, og jeg klipper den fri af moderplanten og slår den forsigtigt ud af potten og planter den i nyt jord. Sædskiftet er vigtigt for jordbær.
Når jordbærene blomstrer om foråret, kan man lægge halm mellem 2. og 3. års rækkerne. Det holder på væden og det giver rene og tørre bær senere. Jordbær skal bruge meget vand for at danne bær, så det er klogt at vande, hvis der kommer for lidt regn i den periode, hvor bærene vokser.
Efter høst graves 3.års-rækkerne op. 2.års rækkerne gøres rene for udløbere og ukrudt. Undgå at rykke jordbærplanterne løse (deres rodnet er jo ikke så dybt). Grav eventuelt halmen ned i jorden mellem rækker (stadig uden at ødelægge jordbærplanternes rødder), og læg lidt kompost ind mellem jordbærplanterne, dog så at hjerteskuddene stadig er over jorden. Giv desuden lidt gødning, hvis du har gravet halmen ned mellem rækkerne (halmkompostering kræver lidt nitrat). 1. års rækkerne får den samme tur, så snart de nye stiklinge er taget og plantet i nyt jord.

Sorter: I min barndom var Dybdal den bedste sort, men der er siden kommet nye sorter, der er lige så søde og flotte, og som er mere resistente overfor skimmel. Jeg har prøvet flere sorter og er endt med at foretrække ‘Korona’, ‘Sonata’ og ‘Polka‘. Sidste år valgte jeg dog at nyplante ‘Senga Sengana’ i stedet for ‘Polka’. Tiden må vise om denne ændring bliver permanent, men jeg har ikke været helt tilfreds med ‘Polka’ i denne omgang (måske har det bare været for dårlige planter fra starten). Men så kom jeg til at tænke på, at den gode gamle ‘Senga Sengana’ var vi yderst tilfredse med i mange år. Så nu har den fået lov at vende tilbage. Det er sikkert andre sorter end de her nævnte, man køber i butikkerne, for jordbæravlerne foretrækker de lidt fastere typer, der bedre tåler transport og ikke får mange bløde og smattede pletter under transporten. Men jordbærene vi selv dyrker skal jo ikke transporteres. For os selvdyrkere handler det først og fremmest om smagen, og her synes jeg, at ovennævnte er de bedste.

Sundhed: Min far sagde altid “Jordbær er nu mest vand, men det er noget godt vand!”. Jordbær indeholder kalium, jern og fibre og har et højt indhold af C-vitamin samt en mængde andre antioxidanter.Jordbær indeholder flavonoider, som forebygger hjerte-karsygdomme. Spiser man jordbær hver dag i jordbærsæsonen nedsættes kolesterol-tallet. Jordbær virker mod for højt blodtryk. Jordbær hjælper med afgiftning af uønskede stoffer. De beskytter mod solens stråler osv.

Madlavning: Intet overgår jordbær med fløde. Det skulle da lige være at spise direkte fra hånden og i munden! Men jordbær har mange anvendelser i køkkenet: I masser af desserter (trifli, sorbet, sammen med is, på kager, i smoothie osv), blandet i salat, grød, marmelade).

Sonja bliver 1 år

 Foto: Vort barnebarn bliver et år – med jordbær på kagen.

Leave a reply